En dejligt spicy wokret, som du selvfølgelig selv bestemmer styrken på alt efter doseringen af karrypasta. Her får du opskriften på kylling i grøn karry.
4 personer
Tid i alt 25 min
Det skal du bruge:
500 g kyllingebrystfilet
2 spsk. olivenolie til stegning
4 gulerødder
2 porrer
300 g broccoli
1 spsk. grøn karrypasta
1 dl grøntsagsbouillon
1 dåse kokosmælk
2 spsk. citronsaft
Salt og peber
Tilbehør:
4 dl ris (f.eks. jasminris)
1 håndfuld kruspersille
Opskrift - sådan laver du kylling og grøntsager i grøn karry
Skær kyllingefileterne i tern.
Steg dem i halvdelen af olien i en wok eller dyb pande i ca. 5 minutter. Tag kødet op, og læg det på en tallerken.
Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Rens porrerne, og skær dem i skiver. Skyl broccoli, og skær den i små buketter. Lynsteg grøntsagerne i resten af olien i ca. 2 minutter. Tilsæt karrypasta, og steg videre i 1 minut. Læg kødet tilbage i wokken sammen med bouillon og kokosmælk, og bring saucen i kog. Skru ned til middel varme, og varm retten godt igennem i 5 minutter. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Tilbehør: Kog ris efter pakkens anvisning.
Servering: Anret kylling og grøntsager i grøn karry oven på ris, og drys med hakket persille.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.