Ribbenssteg med sprøde kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise
7. februar 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Fredag aften skal der altså ribbenssteg på bordet! Her får du opskriften på ribbenssteg med sprøde kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise
2 personer
DET SKAL DU BRUGE
800 g ribbenssteg
1 spsk. groft salt
SPRØDE KARTOFLER
800 g kartofler
3 spsk. olivenolie
2 tsk. salt
1 spsk. tørrede chiliflager
SYLTEDE RØDLØG
3 rødløg
2 dl balsamicoeddike
3 spsk. brun farin
salt og friskkværnet peber
ESTRAGONMAYONNAISE
1 bundt estragon
2½ dl god mayonnaise
TIL SERVERING
¼ bundt timian
Sådan laver du ribbenssteg med sprøde kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise
Ribbenssteg: Tænd ovnen på 210°. Gnid sværen med salt, læg stegen på en rist med bradepande under, og steg den i ovnen i 10 minutter. Skru ovnen ned til 180°, og steg ribbensstegen i yderligere 65 minutter.
Sprøde kartofler: Skræl kartoflerne, og skær dem i to. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt og chiliflager. Bag dem i ovnen i 25 minutter sammen med stegen, til de er sprøde og møre.
Syltede rødløg: Pil og skær løg i tynde både. Kog eddike og farin sammen i en lille gryde, tilsæt løgene, og lad dem koge med i 3 minutter. Krydr med salt og peber.
Estragonmayonnaise: Hak estragon fint, og rør det i mayonnaisen.
Servering: Pynt stegen med timian og evt. skovsyre, og servér ribbenssteg med kartofler, syltede rødløg og estragonmayonnaise.
TIP: Opskriften kan laves med kamsteg i stedet for ribbenssteg.