Stenbiderrogn - så lugter det lidt af forår og påske. Et let og lækker lille hapser til en hyggelig påskefrokost med familie og venner
DET SKAL DU BRUGE
12 små blinis, lunet i ovnen
300 g renset stenbiderrogn
lidt citronsaft
salt og friskkværnet peber
1 rødløg hakket i meget fine terninger
DRESSING
2½ dl græsk yoghurt, 10 %
fintrevet skal af 1 økologisk citron
1-2 spsk. citronsaft
havsalt og friskkværnet peber
AVOKADOCREME
1 moden avokado
lidt citronsaft
3 spsk. dressing
PYNT
rødløg
citronskal
kørvel
Stenbiderrogn og avokado på lækre blinis
Krydr stenbiderrognen med salt, lidt citronsaft og peber, og vend rødløg i. Pisk yoghurten stiv med citronskal og lidt citronsaft, og krydr med salt og peber.
Mos avokadoen, og rør den med citronsaft og dressing.
Anret stenbiderrogn ovenpå på en klat dressing på de lune blinis.
Pynt med citronskal, rødløg og kørvel.
Giv små klatter af avokadocreme til og evt. lidt ekstra rogn.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.