https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2013/05/1318-madplan/1318-mad-tirsdag-copy.jpg
Mad

Tærte med kartofler, asparges og gedeost

15. februar 2022
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens tirsdagsopskrift er tærte med kartofler, asparges og gedeost. Få opskriften her
2 personer

Tærte

  • 100 g rugmel
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk. salt
  • 100 g koldt smør
  • 1-2 spsk. koldt vand
  • 1 stk. tærteform

Fyld

  • 300 g kartofler
  • 200 g grønne asparges
  • 150 g blød gedeost
  • 100 g græsk yoghurt
  • 2 æg
  • 2 dl mælk
  • salt og peber

Tilbehør

  • salat

1. Bland rugmel, hvedemel og salt sammen. Smuldr smørret i, så det får konsistens som krummer. Saml dejen med koldt vand.

2. Smør tærte formen, og tryk tærtedejen ned i den. Forbag tærte dejen ved 200° i 10-15 minutter. Tag den ud, og lad den køle lidt.

3. Kog imens kartoflerne møre, og skær dem i grove stykker. Knæk den nederste ende af aspargesene, og kassér dem. Snit aspargesene i grove snitter. Kom asparges og kartofler i den forbagte form. Pisk gedeost, yoghurt, æg og mælk sammen, og krydr massen med salt og peber. Hæld den over grøntsagerne, og bag tærten ved 175° (varmluft) i 45-60 minutter, eller til den er gennembagt og gylden.

Servér straks tærte med salat til.

TIP: Du kan komme 3-4 ekstra æg i massen og lave tærten uden bund som en slags bagt æggekage. Det er virkelig også lækkert.

Læs også