https://imgix.femina.dk/media/article/1507-gaestemad-hovedret.png
Mad

Stegt oksecarpaccio med radiser, bønnespirer og sojadressing

17. februar 2022
Af: Mai Knauer
Foto: Columbus Leth
Carpaccio serveres normalt rå, men her et den lavet af stegt oksemørbrad. Steg gerne kødet i forvejen, da det skal serveres koldt.
4 personer

INGREDIENSER

  • 1 kg oksemørbrad
  • 3 cm frisk ingefær
  • 1 frisk rød chili
  • 1 frisk grøn chili
  • 1 bundt radiser
  • 1 bakke bønnespirer
  • 1 håndfuld frisk koriander

KRYDDERIBLANDING

  • 1½ tsk. korianderfrø
  • 1 håndfuld friskhakket rosmarin
  • 1 spsk. tørret oregano
  • salt og friskkværnet peber

SOJADRESSING

  • 3 spsk. sesamolie
  • 2 spsk. sojasauce
  • saft af 2 limefrugter

Sådan laver du stegt oksecarpaccio

  1. Krydderiblanding: Stød korianderfrø i en morter, og bland dem sammen med rosmarin, oregano, salt og peber. Bred krydderiblandingen ud på et stykke bagepapir, og rul oksemørbraden i blandingen.

  2. Brun kødet på en stor og meget varm pande i ca. 10 minutter, så det får en flot brun stegeskorpe over det hele.

  3. Lad kødet trække og køle helt af i mindst 10 minutter, og skær det så ud i så tynde skiver som muligt.

  4. Anret skiverne på et stort fad.

  5. Skræl ingefærstykket, og skær det i tynde skiver. Rens chilier og radiser, og skær begge dele i tynde skiver. Skyl bønnespirer.

  6. Drys ingefær, chili, radiser og bønnespirer over kødet. Pynt med plukket koriander.

  7. Sojadressing: Bland sesamolie, sojasauce og limesaft, og hæld dressingen over carpaccioen.

Prøv også vores klassiske opskrift på italiensk carpaccio her.

Læs også