Mad
Servér den enkle og lækre dessert for sig selv eller til en kop stærk kaffe efter den gode frokost.
Kom fløde, sukker, vaniljekorn og vaniljebælg i en gryde, og lad det småkoge ved svag varme i 10 minutter. Tag det fra varmen, og fjern vaniljebælgen. Blød husblassen ud i koldt vand; vrid den fri for væde, og pisk den i den varme fløde. Hæld cremen i små glas, og sæt dem på køl i 1 time.
Lav imens espresso-siruppen: Kog farin og vand ind til en tyk sirup i en lille gryde. Tag det fra varmen, og rør kaffepulveret i. Blød et blad husblas ud i koldt vand; vrid det fri for væde, og rør det i den varme kaffesirup. Hæld lidt espresso-sirup på hver panna cotta, evt. i et lille mønster, og sæt det på køl i minimum 2 timer.