pizza
Mad

Fladbrøds-kartoffel-pizza med ricotta og serrano

1. marts 2022
Af: Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Forvandl fladbrød til de lækreste pizzaer på ingen tid. Her får du opskriften på fladbrøds-kartoffel-pizza med ricotta og serrano
4 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4-8 kartofler
  • 4 arabiske fladbrød
  • salt og friskkværnet peber 
  • 50 g rucola
  • 8-12 skiver serranoskinke
  • parmesanflager 

RICOTTACREME

  • 250 g ricotta
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 dl fintrevet parmesan
  • 1 spsk. friske timianblade (eller tørret timian)
  • salt og friskkværnet peber

Fladbrøds-kartoffel-pizza med ricotta og serrano

Pizzaen er toppet med ricotta, kartofler og serrano, men en helt klassisk Margherita med tomat, mozzarella og basilikum går man heller aldrig galt i byen med.

  1. Tænd ovnen på 200°. Rør alle ingredienserne til ricottacremen sammen, og smag til med salt og peber.
  2. Skræl kartoflerne, og skær dem i papirtynde skiver, gerne på et mandolinjern.
  3. Smør fladbrødene med ricottacremen, og fordel kartoffelskiver ovenpå i ét lag.
  4. Kværn salt og peber over pizzaerne, og bag dem i 15 minutter, indtil kanten er sprød og kartoflerne let gyldne.
  5. Skyl og tør rucola. Pynt pizzaerne med serrano, rucola og parmesanflager, og servér.

TIP: Fladbrødene kan erstattes med en hjemmelavet pizzabund, flækkede pitabrød eller tortillapandekager.

Er du vild med pizza, skal du læse med her, vi nemlig samlet alle vores favorit pizza-opskrifter:

Læs også