De fleste kan lide frikadeller, og sammen med couscous og mynte bliver de til lidt af en hverdagsfest.
Frikadaller: Rør kødet med salt. Tilsæt æg og mineralvand. Pil løget, og riv det i farsen. Rør havregryn i sammen med mel og peber. Justér med mel eller vand, så du får en fast fars. Form farsen til små frikadeller med en dessertske, og steg dem ved høj varme i olie på en pande, så de får en sprød stegeskorpe på begge sider. Skru ned for varmen, og steg dem færdige.
Couscous: Tilbered couscous som anvist på pakken, og afkøl den. Rens forårsløg, og skær dem i tynde skiver. Skyl agurk og tomater, og skær dem i fine terninger. Skyl og hak persillen groft (gem lidt til pynt). Bland couscous med forårsløg, agurk, tomat og persille. Smuldr osten over salaten, og vend forsigtigt salaten.
Myntecreme: Rør yoghurt med timian og mynte, og smag til med salt og peber. Servér sammen med frikadeller og couscous drysset med hakket persille.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Tirsdag: Grydestegt kylling med asparges
Onsdag: Sandwich med bøf og salat