bøffer
Mad

Blomkåls-bøffer med spicy dressing og quinoa-tabbouleh

22. marts 2022
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Hvis du vil have ekstra smag i salaten, kan du koge quinoaen i god bouillon eller med hele krydderier i kogevandet. Her får du opskriften på blomkåls-bøffer med spicy dressing og quinoa-tabbouleh
4 personer
Tid i alt 30 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 blomkål
  • olie til stegning

QUINOA-TABBOULEH

  • 175 g quinoa
  • 200 g små tomater
  • 50 g mandler
  • 1 fennikel
  • 1 bundt dild

SPICY DRESSING

  • 25 g frisk ingefær
  • 1 frisk rød chili
  • 1 bundt koriander
  • skal og saft af 1 usprøjtet limefrugt
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 tsk. honning
  • 4 spsk. sesamolie

PRØV OGSÅ: Grønne bøffer med bønnefritter

Opskrift - sådan laver du blomkåls-bøffer med spicy dressing og quinoa-tabbouleh

1. QUINOA-TABBOULEH: Kog quinoa efter anvisningen på pakken. Løsn lidt med en gaffel. Skyl og halvér tomaterne. Rist mandlerne på en tør pande i 3-4 minutter, til de dufter. Rens fenniklen, og skær den i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Vend quinoa med tomater, mandler og fennikel. Pynt med masser af friskhakket dild.

2. SPICY DRESSING: Skræl ingefær, og rens chili. Blend ingefær, chili og korianderblade i en minihakker. Tilsæt limesaft og revet limeskal, fiskesauce, honning og sesamolie, og blend til en grov dressing.

3. Fjern bladene fra blomkålshovedet. Skær det i 4 store skiver på ca. 2½ cm’s tykkelse. Steg blomkålsskiverne i olie på en (grill)pande i 2 minutter på hver side. Servér dem med quinoa-tabbouleh dryppet med spicy dressing.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kyllingesalat med avocado, ærter og citrus-urte-yoghurt - Få opskriften her

Læs også