kødboller
Mad

Pasta med kødboller, butternutsquash og valnøddepesto

28. marts 2022
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Lad din pesto forblive meget grovhakket, så fungerer den godt som topping. Her får du opskriften på pasta med kødboller, butternutsquash og valnøddepesto
4 personer
Tid i alt 50 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk. dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber
  • olivenolie til stegning
  • 400 g fuldkornspasta, f.eks. linguine

BAGT BUTTERNUTSQUASH

  • ½ butternutsquash (ca. 500 g)
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

VALNØDDEPESTO

  • 100 g valnødder
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 50 g parmesan
  • 2 dl olie, f.eks. rapskimolie

1. BAGT BUTTERNUTSQUASH: Tænd ovnen på 200°. Skrab kernerne ud af den halve butternutsquash, og læg den på en bradepande beklædt med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag den mør i ovnen i ca. 30 minutter. Skær butternutsquashen i skiver på den lange led.

2. VALNØDDEPESTO: Blend valnødderne groft i en minihakker. Skyl og nip persillen. Hak parmesanen groft. Blend persille og parmesan sammen med valnødderne til en grov rasp. Tilsæt olie, og blend det til en grov pesto.

3. Rør hakket oksekød sammen med sennep, salt og peber. Form små kødboller på størrelse med valnødder. Steg dem i olie på en pande i 3 minutter på hver side. Ryst panden, så de selv triller rundt. Kog pasta efter anvisningen på pakken, og hæld vandet fra. Anret pasta med kødboller, butternutsquash og valnøddepesto, og servér straks.

TIP: Til en klassisk pesto skal du bare bytte valnødder og persille ud med pinjekerner og basilikum.

Læs også