Friske, stegte makreller smager mindre af makrel, end man lige skulle tro – en rigtig sommerdelikatesse.
1. Læg makrellerne i et ovnfast fad, og krydr dem med salt og peber ind- og udvendigt. Pluk timian i mindre kviste, og skær citronen i halve skiver. Fyld makrellerne med timian og citron, og steg dem i olie og smør på en pande i ca. 3 minutter på hver side. Pres makrellerne ned med en palet undervejs.
2. Stegt blomkål: Skyl blomkålen, og skær den i mindre buketter. Steg blomkål, græskarkerner og sesamfrø i olie og smør på en pande i 4-5 minutter, til blomkålen tager farve, og græskarkernerne begynder at poppe. Læg blandingen i en skål, og vend med friskhakket koriander og citronsaft.
3. Tahinsauce: Rør yoghurt sammen med tahin, citronsaft og olie. Rør presset hvidløg i.
4. Tilbehør: Kog bulgur efter anvisningen på pakken. Hæld den kogte bulgur i en skål, og rør olie i med en gaffel. Servér bulguren med tahinsauce, blomkål og makrel.
TIP: Du må en tur til fiskehandleren efter frisk makrel. I en snæver vending kan du servere et par røgede makreller i stedet.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Paneret kalveschnitzel med spaghetti og fennikelsalat - Få opskriften her
Tirsdag: Marinerede kyllingelår med kartofler og råkostsalat - Få opskriften her
Torsdag: Frittata med chorizo og kartofler med spinatsalat - Få opskriften her
Fredag: Flanksteak med jordskokpuré og bønnesalat - Få opskriften her