Af: Camilla Biesbjerg Markussen, Louise Dandanell Ørsted og Sanna Kekäläinen
Foto: Betina Hastoft, Bjørn Jakobsen og Fabian Björk
Med sin seje bund af knasende og let-saltede peanuts og lækre chokolade-creme på toppen smager denne kage lidt hen ad chokoladebaren Snickers. Her får du opskriften på peanutkage med chokolade og kiks
15 min24 stk
Tid i alt 40 min
SALTET PEANUTBUND
5 æggehvider
400 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
200 g TUC-kiks
275 g saltede peanuts
en bradepande, ca. 35 x 25 cm
CHOKOLADECREME
200 g mørk chokolade (mindst 60 % kakaoindhold)
100 g smør
6 æggeblommer
100 g flormeliskorn af ½ vaniljestang
PYNT
50 g mørk chokolade
25 g saltede peanuts
Peanutkage med chokolade og kiks
SALTET PEANUTBUND: Tænd ovnen på 195º. Pisk æggehvider og sukker stift i en røremaskine eller med en elpisker. Tilsæt vaniljesukker og bagepulver, og pisk igen ganske kort. Knus TUC-kiks og peanuts til groft mel i en blender eller foodprocessor. Vend kiks og nødder rundt i æggehviderne med en ske, til alt er blandet godt sammen. Beklæd bradepanden med bagepapir, og fordel dejen jævnt heri. Bag peanutbunden i den forvarmede ovn i 15 minutter. Tag bradepanden ud af ovnen, og sæt den på en rist, så peanutbunden bedre kan køle af.
CHOKOLADECREME: Smelt hakket chokolade og smør i en varmefast skål over vandbad. Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljekorn luftigt med en elpisker. Tilsæt den smeltede chokoladeblanding i en tynd stråle under konstant omrøring. Smør chokoladecremen ud over kagen i et jævnt lag, og sæt den på køl i ca. 2 timer.
PYNT: Hak chokoladen, og smelt den i mikroovn eller i en skål over vandbad. Dekorér kagen med smeltet chokolade i tynde striber hen over chokoladecremen. Sæt kagen på køl i et par minutter, indtil chokoladestriberne er størknede.
SERVERING: Skær kagen i 24 firkanter, og pynt hvert stykke med lidt finthakkede peanuts. Opbevar kagen på køl, men tag den ud mindst 15 minutter før servering.
TIP: Smør et tyndt lag karamelliseret kondenseret mælk (dulce de leche) ud over den bagte peanutbund, inden chokoladecremen smøres på. Så minder kagen endnu mere om en Snickers-bar!