chokoladetrøfler
Mad

Chokoladetrøfler med honning og citronskal

9. august 2022
Af: Mette Helbæk & Valeria Lima
Foto: Line Thit Klein
Chokoladetrøfler er tunge og dekadente, men i denne opskrift får de et sødt og friskt tvist af honning og citron.
20 stk

Ingredienser til chokoladetrøfler med honning og citron

  • 1½ dl piskefløde
  • 1 nip fint salt
  • 25 g honning
  • 200 g mørk chokolade 65-75 %
  • 20 g blødt smør
  • 1 spsk. fintrevet skal af usprøjtet citron
  • kakaopulver

Sådan laver du chokoladetrøfler med honning og citron:

  1. Bring fløde, salt og honning i kog i en gryde.

  2. Tag gryden af varmen, og rør hakket chokolade i.

  3. Tilsæt smør og citronskal, og rør, til massen er jævn og glat.

  4. Sæt trøffelmassen på køl.

  5. Når den er kold, kan massen rulles til små kugler.

  6. Drys med kakao, og opbevar på køl.

Prøv også: Chokoladetrøfler med saltkaramel og hindbærdrys

Opskriften stammer fra bogen ”Supersunde superfoods” som er fyldt med masser af opskrifter og ny viden om den mad, din krop virkelig kan bruge til noget. Bogen er skrevet af Mette Helbæk og Valeria Lima og koster ca. 300 kr. Politikens Forlag.

Læs også