Min kæreste var på barsel, da han overhørte en samtale mellem to kvinder. Det, de sagde, gør mig stadig vred

Anne Wittorff Rusbjerg er chefredaktør på femina update. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Min kæreste var ved at give vores datter mad, da han lagde mærke til to mødre i en intens samtale. Min datter var ni måneder gammel, og sammen havde de brugt lidt af barselsdagen på tilbudsjagt.

Nu sad de i en babylounge og spiste frikadeller.

De to kvinder – med hver deres baby – var særdeles enige i én ting.

De mente nemlig, at det var decideret synd for alle de babyer, hvis fædre nu blev tvunget på barsel. Det ville have alvorlige konsekvenser for børnene, som ville "lide under det og tage skade".

Der stod min kæreste med vores baby – i en babylounge, kl. 11.00 om formiddagen en helt almindelig torsdag og undrede sig:

Gad vide, hvad de troede, han lavede der?

Det er snart otte måneder siden, loven om øremærket barsel til mænd trådte i kraft. De første fædre går snart på barsel som et led i denne ordning. Formentligt en del mænd, der ellers ikke havde taget barsel.

Derfor synes jeg, det er et passende tidspunkt lige at minde alle om, at det ikke er synd for børn, at de skal være sammen med deres fædre.

Det er i øvrigt heller ikke synd for fædrene, at de skal være sammen med deres børn.

Men hvad med amningen? Det går ud over amningen, lød et af kvindernes argumenter. Og det er et tilbagevendende argument i debatten.

Og ja – det er der en risiko for. Det behøver ikke at gå udover amningen, men det er mere bøvlet at amme, når man går på arbejde.

Vores første barn nægtede at drikke andet end min modermælk. Vi prøvede alle erstatninger på markedet, men intet af det var godt nok. Resultatet var, at jeg måtte finde et ledigt mødelokale og pumpe ud, hver gang jeg havde vagt de første mange måneder.

Min søn var syv måneder gammel, og jeg arbejdede ofte om aftenen. Jeg siger ikke, at det er nemt.

Men lad os lige slå fast, at hvis fædrene "kun" tager den øremærkede barsel, vil de typisk gå på barsel, når barnet er 8-9 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning til barnet er seks måneder.

Og selv om vi godt ved, at amning er sundt, er vi forhåbentligt alle sammen enige i, at en mor, der ikke ammer, er lige så god, som en der gør. Så hvorfor er det, at det pludselig er et helt afgørende argument i den her sammenhæng?

Og skulle vi ikke i stedet prøve at sikre et fleksibelt arbejdsliv, der giver plads til at fortsætte amningen.

I Norge har mødre til børn under et år fx ret til en times ammefri om dagen, hvis de arbejder mindst syv timer.

Et andet tilbagevendende argument er økonomien. Mænd tjener generelt flere penge end kvinder, og derfor går det i højere grad ud over den lille families økonomi, når det er manden, der i en periode skal gå på barselsdagpenge.

Og her bliver jeg lidt frustreret. For det er jo netop hele pointen.

Det er ikke en naturlov, at mænd skal tjene flere penge end kvinder. Langt flere kvinder end mænd gennemfører for eksempel en videregående uddannelse.

Desværre er det sådan, at kvinders gennemsnitsløn falder voldsomt, når de får børn. Mænds er tværtimod ikke påvirket.

Det er en af de ting, øremærket barsel skal være med til at rette op på.

Den danske forsker Anne Sophie Lassen har forsket i lige netop det – det man kalder “The Child Penalty”-grafen. Altså straffen for at få børn. En straf, der påfaldende nok kun rammer kvinderne.

Hun har også fundet ud af, at familiernes økonomi næppe er så afgørende en faktor, som den bliver gjort til. Selv i familier, hvor kvinden tjener mest, er det også hende, der holder den lange barsel.

Den afgørende faktor er en helt anden, viser hendes forskning. Nemlig normer.

Vi gør det, vi er vant til. Det vi ser andre gøre.

Hvis din mor har taget en lang barsel, eller hvis din søster eller din veninde har, er du som kvinde langt mere tilbøjelig til at gøre det samme.

Og det er netop derfor, det er så vigtigt, at den første gruppe af mænd inden længe tager den øremærkede barsel.

Fordi det betyder, at vi vænner os til en anden virkelighed.

En virkelighed, hvor far er lige så central for den lille baby, som mor er. Hvor mænd i lige så høj grad kan drage omsorg, som kvinder kan. Og hvor kvinder – i øvrigt – er lige så vigtige og værdifulde på arbejdsmarkedet, som mænd er.

Det er derfor, jeg vil benytte lejligheden til at sige til alle barselsfædre: I kan godt. Og I skal aldrig lade nogen fortælle jer det modsatte.