Boblende rabarberdrik uden alkohol
Mad

Boblende rabarberdrik uden alkohol

27. juli 2023
Af: Olivia Zypikoff
Foto: Unsplash
En alkoholfri rabarberdrik indenholder masser af danskvand og citron, der gør den til en frisk og sprudlende mocktail. Den boblende rabarberdrik kan drikkes både til festlige lejligheder eller til hverdag.
4 personer

Ingredienser

  • 750 g rabarber
  • 300 g sukker
  • 5 dl vand
  • 4 dl danskvand
  • saft og skal fra 3 citroner

Sådan gør du:

  1. Rengør rabarberne og skær dem i mindre stykker.
  2. Kog rabarberne sammen med vand, sukker, citronsaft og revet citronskal i 15 minutter til en rabarbersirup.
  3. Lad det derefter afkøle i 1 time.
  4. Når siruppen er kold, bland rabarbersiruppen med danskvand og isterninger.

Rabarberdrikken fungerer både som en hverdagsdrik og kan severes til festlige lejligheder. Hvis du ønsker at tilsætte alkohol, vil vi anbefale pink gin.

Hvornår er det rabarber-sæson?

Rabarber-sæsonen starter omkring april måned, og slutter juni, men starter igen fra august til oktober. Vi må derfor begrænse vores rabarber kærlighed til sommerhalvåret og det sene efterår, selvom vi ville ønske, at vi kunne spise og drikke rabarber hele året rundt.

Hvis du ikke kan få nok af drikke og mocktails lavet på friske ingredienser, anbefaler vi vores klassiske Virgin Mojito lavet på mynte og lime, eller vores frugtversion med enten passionsfrugt eller jordbær.

Læs mere om:

Læs også