Den formiddag udskrev lægen en pille. Henriette ville ønske, hun havde vidst, hvad hun sagde ja til

For tre år siden var det som om, at et mørke opslugte Henriette Pedersen. Alt uden for hende og inde i hende var sort, og hun havde svært ved selv at finde en vej ud.

Hendes tanker om håbløshed borede sig gennem hver en celle i kroppen, og da hun fortalte sin læge om det, sagde han, at antidepressiv medicin ville hjælpe hende.

– Egentlig var jeg modstander af piller. Men jeg var nødt til at give det en chance, fordi jeg havde det simpelthen så dårligt, fortæller i dag 33-årige Henriette Pedersen.

Men den beslutning skulle vise sig at få store konsekvenser for hende - lang tid efter hun igen stoppede på medicinen.

Hun fik udskrevet piller af mærket Sertralin og glædede sig til at mærke bare en smule af mørket og håbløsheden sive ud af hendes sind.

Og det hjalp også. I takt med at pillerne røg ind, røg nogle af de grumme tanker ud af hendes bevidsthed.

Til gengæld var der noget andet, der i mellemtiden gjorde sit indtog i hendes krop.

– Jeg fik rigtig meget kvalme. Jeg begyndte også at få stød i hjernen. Lægen sagde, 'jamen, det kan være noget, du altid har haft. Men det er bare blevet forstærket af, at du får de her piller.’ Det var lidt underligt faktisk, siger Henriette Pedersen.

Selvom 462.395 danskere i 2022 fik udskrevet en recept på antidepressiv medicin, er den viden, vi har om lægemidlet begrænset, fordi der ikke bliver forsket nok i det. Det fortæller de eksperter, femina update har talt med.

Ifølge psykiater og klinisk professor ved Københavns Universitet Poul Videbech kan man sige, at medicinen har en effekt på cirka 60 procent af dem, der tager den. Men det er svært at vide, hvem den vil virke på og hvorfor. Og ligeledes hvem der vil opleve bivirkninger og hvorfor.

Udover stød i hjernen oplevede Henriette Pedersen også en voldsom trang til mad uden nogen form for mæthedsfornemmelse. Hun tog 20 kilo på i løbet af halvandet år. Den bivirkning var hun forberedt på.

Men hun var ikke forberedt på det næste, hun skulle opleve.

Efter halvandet år besluttede hun at trappe ud af Sertralinen, selvom hendes læge syntes, hun skulle blive ved med at tage den, fortæller hun. Hun bestemte sig alligevel for at trappe ud, og gjorde det meget langsomt, som det anbefales i de officielle retningslinjer.

Men det psykiske mørke, hun havde følt, inden hun begyndte at tage medicinen, og de fysiske symptomer, hun havde mærket undervejs, føltes pludselig som ingenting, ved siden af det hun nu gik igennem.

I seks måneder.

– Jeg røg ned i det største hul. Det begyndte at snurre helt vildt i mine arme og ben. Jeg kunne ikke holde ud at sidde ned. Jeg kunne ikke holde ud at stå stille. Så jeg gik rigtig mange ture for at få den her uro væk, siger Henriette Pedersen.

Hun begyndte at få stød i hjernen flere gange om dagen:

– Jo længere jeg kom i udtrapningen, des voldsommere blev de. Når jeg var ude at køre bil, og når jeg gik ture, kunne det pludselig komme og slå mig fuldstændig ud. Det var så ubehageligt, fortæller hun.

Og det var ikke kun de fysiske abstinenser og ophørssymptomer, der tog til i styrke. Det samme gjorde de psykiske. Det, der før havde været mørkt, var nu kulsort:

– Jeg var helt derude, hvor jeg ville tage livet af mig selv. Nogle gange overvejede jeg at ringe 112. Så dårligt havde jeg det. Altså jeg følte mig syg. Jeg følte mig rigtig syg, siger Henriette Pedersen.

Det er ikke alle, der kan stå igennem ophørssymptomerne. Og derfor må nogen helt opgive udtrapning af medicinen. En af dem er 47-årige Janne Birch, der begyndte på antidepressiva for to år siden i håbet om at kunne stabilisere sit sind efter en hård skilsmisse.

I dag er det halvandet år siden, at Henriette Pedersen stoppede på medicinen, men abstinenserne og ophørssymptomerne er ikke forsvundet endnu.

– Jeg har stadig en voldsom indre uro. Det føles som om, det syrer og snurrer i kroppen. Jeg kan vågne om natten, eller ligge, når jeg skal sove om aftenen og have den her kæmpe uro, jeg slet ikke kan komme af med.

Det mentale mørke er heldigvis forsvundet, fortæller hun. Det gjorde det, efter hun begyndte at gå til samtaler på et selvmordsforebyggende center og hos en psykolog.

– Det er først nu, altså tre år efter, at jeg er begyndt at se et lys for enden af tunnelen. Fordi jeg rent faktisk bliver hjulpet psykologisk med nogle redskaber, siger Henriette Pedersen og forklarer:

– Man fortæller om alle de ting, der gør, at man er ked af det. Og så har de arbejdet med mig og vist mig nogle metoder, lavet nogle tegninger og sagt, du skal tænke sådan her og gøre sådan her. Prøvet at vende min tankegang.

Da hun begyndte i terapi, blev hun også henvist til nogle læger, der sidenhen har udredt hende for angst, ADHD og OCD:

– Der har pludselig været flere ting, der har givet mening. Nogle ting, jeg har haft med fra min barndom. Jeg har ryddet op i alle de her ting, som gjorde virkelig ondt. Og det var egentlig det, jeg nok havde brug for. Jeg havde nok ikke brug for at tage en pille, som bare lagde låg på for en stund.

Henriette Pedersen ville ønske, at hun havde fået at vide, hvad det var, hun sagde ja til den formiddag, da lægen udskrev antidepressiv medicin.

Hun fik nemlig aldrig at vide, hvor voldsomme og langvarige ophørssymptomer og abstinenser, man kan risikere at få, når man stopper på medicinen igen.

– Jeg synes, det er nemt for læger bare at sige, ‘jamen, du kan bare starte med det her medicin - det skal nok hjælpe dig.’ Jeg ved ikke, hvor længe jeg skal leve på den her måde. Om det nogensinde forsvinder helt.

Henriette Pedersen er langt fra den eneste, der oplever voldsomme og langvarige abstinenser efter at have taget antidepressiv medicin.

Ifølge psykolog og ph.d. i psykiatri, Anders Sørensen, der forsker i udtrapning af psykofarmaka, oplever cirka halvdelen abstinenser, når de trapper ud af antidepressiva. Og en fjerdedel vurderer abstinenserne som alvorlige.

– Det er de samme historier hver gang. De følger jo en skræmmende formel. Selvfølgelig er alle unikke, men i forhold til hjernekeminen og symptomerne er det stort set det samme, siger Anders Sørensen.

Problemet er ifølge ham, at patienterne typisk ikke får mulighed for at træffe et valg på et oplyst grundlag, fordi de ikke bliver informeret om risikoen for alvorlige og langvarige abstinenser inden opstart på medicinen.

Hos MedicinRådgivningen får de omkring 3.000 henvendelser årligt fra mennesker, der har brug for hjælp til at komme ud af psykofarmaka. Og her er det antidepressive lægemidler, der er flest, der henvender sig om, fortæller rådgiver og bestyrelsesformand ved MedicinRådgivningen Karine Lindgaard.

– Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har mødt nogen, som er blevet informeret om risikoen for alvorlige abstinenser ved udtrapning, siger Karine Lindgaard.

Og det er det, "der er hele problemet," mener psykolog og ph.d. i psykiatri Anders Sørensen.

– Hvis de så bliver informeret, er det ud fra det, som du kan læse i retningslinjerne. Og der skriver man stadig, at abstinenser er noget lidt småt, træls noget, der lige varer et par uger.

Derudover kan man læse på sider som netdoktor og sundhed.dk, at det kun er ved brat ophør af medicinen, at man risikerer ophørssymptomer og abstinenser.

– I min ph.d. har jeg samlet alle retningslinjer i et overblik og sagt, hvad siger de om abstinenser? Og så har jeg samlet forskningen lige ved siden af og sammenlignet. Og de to stemmer ikke overens. Så enten bliver man slet ikke informeret om risiko for abstinenser, eller også bliver man informeret om noget, der er forkert. Fordi feltet ikke har opdateret sig.

Hvorfor har feltet ikke opdateret sig?

– Vi spurgte jo politikerne sidste år. Trine Torp, som også er psykolog og på daværende tidspunkt sad i Folketinget for SF, spurgte sundhedsministeren. Og der fik vi jo bare sådan et rigtigt politikersvar. Så den hænger stadig i luften.

Ifølge Anders Sørensen handler det altså mest af alt om uvidenhed for mange lægers vedkommende, når de ikke informerer patienterne om mulige abstinenser ved udtrapning:

– Prøv at tænke, hvor meget vores læger skal vide. Det er helt vildt. De er afhængige af, at nogle andre laver retningslinjer, så de ikke selv skal pløje hele forskningslitteraturen igennem gang på gang. Det er derfor, vi har retningslinjer.

Han fortæller, at det er Sundhedsstyrelsen som øverste myndighed, der kan ændre i de officielle retningslinjer. Og ellers er det sider som Netdoktor, Lægehåndbogen, Patienthåndbogen, der selv skal gå ind og gøre det.

– Jeg tror bare ikke, de gør det. Der er få psykiatere og læger, der har interesse i det her. Det er også en af delene af forklaringen på, at der ikke rigtig er sket noget, siger Anders Sørensen.

femina update har talt med to af landets førende psykiatere, Poul Videbech og Lars Vedel Kessing. Begge er kliniske professorer på Københavns Universitet og begge er forfattere bag retningslinjerne om depressionsbehandling på henholdsvis sundhed.dk, netdoktor og medicin.dk.

De er blevet forelagt Anders Sørensens kritik om, at retningslinjerne ikke er opdateret i forhold til forskningen, og at lægerne derfor ikke har mulighed for at informere patienterne korrekt om risikoen for alvorlige abstinenser.

Til det svarer Poul Videbech:

– Eller endnu værre; lægerne følger ikke retningslinjerne. Jeg har skrevet adskillige artikler i Ugeskriftet for Læger om det. Så jeg synes ikke, at der er nogen undskyldning for ikke at gøre det korrekt. Men selvfølgelig er der nogle læger, der overser det eller gør det forkert.

– Jeg vil lige sige, at jeg ikke er enig i, at retningslinjerne ikke er ordentlige.

Kan du forstå, hvis det for nogen kan lyde lidt hult, når du selv er forfatteren bag retningslinjerne?

– Men hvem skulle skrive dem, hvis det ikke skulle være dem, der ved noget om det? spørger psykiater Poul Videbech.

Og hans kollega Lars Vedel Kessing tilslutter sig. Han fastslår, at retningslinjerne, som han har forfattet, er opdateret.

– Det, der står på sundhed.dk, er det, som de internationale retningslinjer også skriver. Det er det, som størstedelen af alle retningslinjer siger, og som størstedelen af læger og psykiatere mener, siger Lars Vedel Kessing.

femina update har spurgt Sundhedsstyrelsen, om styrelsens retningslinjer er opdateret i forhold til forskningen inden for abstinenser ved antidepressiva. Og hvorvidt styrelsen fører tilsyn med sider som sundhed.dk, netdoktor og medicin.dk, og sørger for, at siderne er opdateret i forhold til forskningen.

Sundhedsstyrelsen skriver i en mail, at man i 'Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler' fra 2014 har præciseret rammerne for behandling med antidepressive lægemidler. Her har man blandt andet skrevet, at lægen i forbindelse med start af behandling med antidepressive lægemidler skal sikre, ”at patienten bliver informeret om behandlingens forventede effekt og varighed, mulige bivirkninger, risiko ved for tidligt ophør med behandlingen, herunder seponeringssymptomer”

Derudover skriver Sundhedsstyrelsen, at styrelsen ikke fører tilsyn med sundhed.dk, netdoktor og medicin.dk:

– Men vi forventer, at deres budskaber understøtter og er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: