Næsten hver anden kvinde har oplevet, at lægen ikke tog dem seriøst - og en gruppe føler sig ofte "forkerte" eller "pylrede"

Når kvinder går til lægen, er det ikke altid, de går derfra med følelsen af at blive taget seriøst.

Allers kvindestudie, Women of The Future, viser, at knap halvdelen af de adspurgte kvinder har oplevet ikke at blive taget alvorligt af deres praktiserende læge en eller flere gange, når de har henvendt sig med sundhedsrelaterede udfordringer. I aldersgruppen 18-29 år er tallet 58 procent.

Til sammenligning gælder det samme for omkring hver tredje mand.

Målingen kommer ikke bag på Catharina Collet, som er forkvinde for organisationen Kvinder og Sundhed, der beskæftiger sig med uligheden mellem kønnene inden for sundhed.

– Jeg tror, der er nogle gamle kønsopfattelser, som kan ligge til grund for det, hvor man ser kvinder som mere følsomme. Kvinderne skal kæmpe mere for at trænge igennem, siger Catharina Collet.

Hun mener, at det har store konsekvenser for vores samfund, at kvinder går fra lægen med oplevelsen af ikke at blive taget seriøst.

Hvis de praktiserende læger ikke tager kvinders henvendelser alvorligt, og kvinderne ikke får den behandling og medicin, der kræves, bliver de nødt til at sygemelde sig i længere perioder end nødvendigt. På den måde påvirker det samfundsøkonomien.

Anders Elkær Jensen, der sidder i bestyrelsen i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) ærgrer sig over tallene:

– Hvis bare én af vores patienter ikke føler sig taget alvorligt, så er det en for mange. Optimalt ville vi jo helst, at alle følte, at deres praktiserende læge var et trygt sted at gå til for at få hjælp, siger han om målingen.

Han peger på, at det er helt afgørende, at lægerne er gode til at tale med patienterne, for det er ikke altid bedst, at patienterne går fra lægen med en diagnose eller en plan.

– I sådan et tilfælde ville vi gerne, at patienter gik fra os og tænkte, at de forstod, hvorfor lægen i første omgang ikke vælger at gøre noget, forklarer han.

Hos Endometriose Fællesskabet kan de genkende det billede, målingen tegner.

De har selv lavet en lignende undersøgelse. Her sammenligner de kvinder uden endometriose med kvinder med endometriose.

De finder, at cirka 40 procent af de adspurgte kvinder med endometriose har haft oplevelser med læger, der ikke har udvist forståelse for deres smerter. Til sammenligning er tallet 22 procent hos kvinder, der ikke har endometriose.

Anne Hovmøller er daglig leder af Endometriose Fællesskabet, og hun har dagligt samtaler med patienter, der har en følelse af, at de skal kæmpe for at blive lyttet til at lægen.

– Kvinderne går hjem fra deres lægebesøg og tænker, at de er forkerte eller for pylrede – de skal møde op flere gange bare for at blive sendt videre i systemet. Men ingen går til lægen med smerter, som de ikke har, siger Anne Hovmøller.

Hun mener, at læger skal blive bedre til at lytte og tro på den smerteproblematik, patienterne kommer med.

Den kroniske sygdom endometriose bliver gennemsnitligt diagnosticeret fem til syv år efter, kvinden første gang går til lægen med smerter.

Og det er ikke usædvanligt, at kvinder først får stillet en diagnose længe efter deres første besøg hos lægen. Det på trods af, at de går – meget – hyppigere til lægen end mænd.

Inden for 770 forskellige typer sygdomme, som både rammer mænd og kvinder, bliver kvinder diagnosticeret senere end mænd. Den gennemsnitlige forskel på diagnosticeringstidspunktet er cirka fire år.

Det viser et studie fra Københavns Universitet baseret på sundhedsdata fra hele Danmarks befolkning, som senere blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Søren Brunak, der er en af forskerne bag studiet, peger på, at der skal udvikles bedre værktøjer, så lægerne får nemmere ved at diagnosticere de sygdomme, patienter bliver ved med at møde op med symptomer på.

– Når patienter bliver ved med at gå til lægen med den samme problematik over tid, skal det ikke ses som en enkeltstående ting i deres journaler. Det skal tælle for mere, når man henvender sig flere gange, siger Søren Brunak, der peger på, at undersøgelsen ikke tager højde for, hvor mange gange mænd og kvinder har gået til lægen.

– Hvis det eksempelvis kun er én gang, man har oplevet ikke at blive taget alvorligt, men man har gået til lægen mange gange i sit liv, så tager undersøgelsen ikke højde for alle de gange, man er blevet taget alvorligt, siger Søren Brunak.

Her ved vi, at kvinder går oftere til lægen end mænd. Kvinder er bedre til at gå til lægen med deres sygdomme i opløbet, og derfor kan deres sygdom være svær at identificere og diagnosticere, fordi symptomerne ikke er så alvorlige endnu.

Søren Brunak mener derfor, at de praktiserende læger skal have bedre værktøjer til at følge patienterne over tid.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: