Hun sad på sit arbejde, da mailen tikkede ind. Det, der stod i emnefeltet, ændrede alt

Der er vid udsigt til grønne områder fra Amalie Mathiassens stue. Over træerne hvælver en dybblå septemberhimmel sig med højtliggende slørskyer. De grønne og blå farver spejler sig i Amalies øjne.

– Jeg synes, jeg står et godt sted i livet i dag. Nogle gange tager jeg endda mig selv i at tænke ’Er det kun tre år siden?’. Der er sket så meget, siger hun og ser ud ad vinduet, fortæller 50-årige Amalie Mathiassen fra Frederiksberg.

For tre år siden boede Amalie i lejligheden sammen med sin mand gennem fem år, Per Christensen, der var formand for Danmarks største fagforbund 3F. Men en mail fra en anden kvinde ændrede alt.

– Jeg husker, at jeg var på arbejde, og at min chef talte til mig. Men jeg kunne ikke koncentrere mig om, hvad han sagde, for ud af øjenkrogen havde jeg set overskriften på en mail på min computer, hvor der stod ’Bedrag’.

I mailen fortalte en kvinde, at hun netop havde opdaget, at hendes kæreste gennem længere tid var gift med Amalie.

– Hun understregede, at hun ikke havde vidst, at Per og jeg stadig var sammen. Hun skrev også, at hun var dybt rystet, og at hun havde gjort det forbi med Per, så snart hun fandt ud af det. Hvis jeg ville vide mere, var jeg velkommen til at kontakte hende. Ellers ville jeg aldrig høre fra hende igen.

Kvinden blev en af de vigtigste personer i Amalies liv, da hun skulle forsøge at stykke sammen, hvad der var foregået de seneste mange år, og hvordan hun kom videre i livet uden Per.

Mødtes på arbejdet

Amalie mødte Per Christensen en af de første dage, efter at hun var begyndt i 3F som kommunikationsrådgiver i 2011.

– Jeg syntes, at han var karismatisk og så godt ud. Jeg var 37 år, han var 16 år ældre, men så ung ud af sin alder. Han virkede som en spændende person, og så havde han blå, intense øjne.

Året inden var hun og faren til to deres tvillingedrenge gået fra hinanden uden drama. De to havde et godt forhold og boede tæt på hinanden for at samarbejde om de to sønner.

Amalie datede lidt i fritiden og deltog i festerne på arbejdet.

– Der var mange gode fester - julefrokoster, sommerfester, jubilæer osv. - og det var der, jeg lagde mærke til Per. Vi kom ofte til at sidde ved siden af hinanden, og kemien var god.

– Men han var min chef, og jeg havde hørt, at han havde en kæreste. Derfor tænkte jeg ikke på ham som en, jeg skulle have noget at gøre med udover arbejdet.

Omkring årsskiftet 2012/2013 blev Amalie syg og var væk fra arbejdet i en periode.

– Per ringede og lagde en lang telefonbesked, som var meget personlig. Han lød bekymret og omsorgsfuld. Jeg blev glad for hans besked og hørte den flere gange, fortæller hun.

Men hun kom også i tvivl.

– Jeg lod en veninde høre beskeden, og hun var enig i, at han gik end del videre, end hvad chefer almindeligvis siger til en medarbejder i sådan en situation. Havde jeg ikke været tiltrukket af ham, havde jeg nok syntes, at det var for langt at gå som chef.

Tiltrukket af ham

Da Amalie kom tilbage på jobbet efter sin sygemelding, fortsatte hun samarbejdet med Per Christensen som før. Men efter en fest i 3F endte de og en flok kolleger på bar sammen.

– Jeg sad ved siden af Per, og pludselig kunne jeg mærke hans hånd tage min under bordet. Det var både dejligt og grænseoverskridende, for vi sad jo sammen med en masse kolleger. Der skete ikke mere den aften, men det var klart en udvikling i vores relation.

Det store vendepunkt kom for præcis 10 år siden, da Per Christensen insisterede på at få Amalie med til DHL-stafet, selv om hun havde sine sønner den uge.

– Jeg var nok lidt smigret og lod mig overtale til at deltage på Pers hold.

Efter løbet hyggede 3F’erne sig i deres telt i Fælledparken, men formanden havde kun øje for Amalie.

– Han var anderledes, end han plejede at være, og delte sin private drømme om fremtiden med mig, selv om vi sad der omgivet af kolleger. Jeg tænkte, at jeg måtte betyde noget særligt for ham.

– Det kan lyde banalt, men for mig var det tiltrækkende, at han på den måde lukkede mig ind i sin privatsfære.

– Per havde på det tidspunkt inviteret mig ud flere gange i løbet af de tre år, jeg havde været i 3F, men denne gang sagde jeg ja. Jeg var tiltrukket af ham, og han havde fortalt mig, at han ikke længere var i et parforhold.

Efter første date blev Amalie og Per Christensen kærester, men kun uofficielt. Hun ville ikke have noget ud i offentligheden, før hun havde fundet et job uden for 3F. Få måneder senere kunne forholdet dog være stoppet brat.

– Det var op til jul i 2014. Per var rundt på gulvet. Han sagde, at hans ekskæreste havde sendt en mail til nogle i ledelsen, og spurgte, om jeg havde set den. Det havde jeg ikke. Jeg forestillede mig, at mailen var sendt af en forsmået kvinde, som forsøgte at få en form for hævn i forhold til Per. Det var det indtryk, jeg fik fra Per.

Hvis Amalie havde læst mailen, var det gået op for hende, at Per Christensen i årevis havde haft to familieliv kørende parallelt. Og at han i de første måneder af deres forhold havde haft tre kærester på samme tid.

Men hun så aldrig mailen.

Imponerede alle

I 2015 introducerede Amalie sin kæreste for sine to sønner, sin øvrige familie og venner. Per Christensen gjorde et godt indtryk på alle.

– Han havde en kæmpe kasse Lego med til drengene første gang og var altid flink til at bringe og hente både børnene og min familie, når de skulle noget. Havde jeg venner på besøg til middag, var det tit ham, som stod i køkkenet og tilberedte maden. Alle var imponerede over, hvad den travle mand kunne overkomme – også jeg.

Per Christensens travle arbejdsliv som 3F-formand og med mange bestyrelsesposter var også årsagen til, at hun i perioder ikke så ham så meget. Han havde lange arbejdsdage og var ofte på rejser rundt i landet til 3F’s lokalafdelinger eller politiske møder.

– Det var ikke usædvanligt. Sådan havde det været i al den tid, jeg havde kendt ham, og jeg beundrede ham for hans indsats for medlemmerne.

Hvad Amalie ikke vidste, var, at Per Christensen en del af tiden slet ikke arbejdede, og at mange af hans senere historier om for eksempel sejlture med en ven og corona-isolation også var opspind. I stedet tilbragte han tid sammen med en af sine andre kærester og deres familier.

– Der var da alarmklokker, men der gik lang tid imellem, og jeg godtog altid hans forklaringer, siger Amalie og ryster umærkeligt på hovedet ad sig selv.

– Vi mødte for eksempel mennesker, som hilste hjerteligt på Per, selv om han bagefter sagde, at han ikke anede, hvem de var.

– Der var også et nytår, hvor Per sagde, han skulle være sammen med sin deprimerede bror, men dagen efter kunne jeg se billeder af hans bror på sociale medier, hvor han fejrede nytår i højt humør og uden Per.

Ringen forsvandt

Et år efter at Amalie og Per var blevet kærester, fik hun andet job og fortalte ved afskedsreceptionen i 3F om forholdet til Per.

Nogle havde vist gættet det, men Per Christensen havde altid værnet om sit privatliv, så for mange kom nyheden nok som en overraskelse.

Parret blev gift i 2016 ved et festligt arrangement, men også her gjorde Per en dyd ud af at holde begivenheden privat. Gæsterne fik besked på, at de ikke skulle dele billeder fra brylluppet på deres sociale medier.

Kort tid efter brylluppet forsvandt Pers vielsesring. Den blev fundet igen, men forsvandt så atter, og selv om Amalie flere gange spurgte, om han havde ledt efter den, svarede han, at det havde han ikke haft tid til. Til sidst holdt hun op med at spørge.

Parret købte den lejlighed, som Amalie i dag bor alene i sammen med sønnerne.

Per Christensen fortsatte sit travle liv, men når han var hos Amalie, var han oftest hjælpsom og nærværende. Men indimellem oplevede hun en anden side, hvor han kunne være nedladende og ubehagelig.

– Jeg tilskrev det hans travle liv, og en enkelt gang, hvor mine børn oplevede det, forklarede jeg dem, at man godt kunne blive opfarende af for meget pres. Det skammer jeg mig stadig over – at jeg forsvarede ham over for mine børn, som havde bemærket, at hans opførsel ikke var ok.

– Men jeg havde travlt med at opretholde det gode billede, jeg havde fået skabt af ham. Han havde et motto, som jeg syntes sagde så meget om ham: ’Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så skal du vælge at gøre det rigtige.’

– Jeg syntes jo, at han gjorde det rigtige næsten hele tiden, når han knoklede for 3F’s medlemmer, som er hårdtarbejdende og ofte lavtlønnede mennesker.

Indrømmede affære

De sidste år af deres ægteskab kom der flere udfordringer både i form af sygdom og død i familien og i form af skænderier om utroskab.

– Per indrømmede på et tidspunkt en affære. Han sagde, at den var overstået. Senere opdagede jeg, at han havde genoptaget kontakten med kvinden, og det sidste halve år af vores ægteskab var jeg i tvivl om det hele, men håbede længe, at vi kunne blive sammen.

Amalie havde påbegyndt en uddannelse som psykoterapeut ved siden af sit sarbejde som kommunikationsrådgiver. Uddannelsen indebærer, at de studerende ’tager deres egen medicin’, altså foretager en personlig udvikling, og det blev afgørende for Amalie.

– I forbindelsen med uddannelsen havde jeg en mentor, som hjalp mig igennem, da glansbilledet af Per gik i stykker.

Dagen efter at Amalie havde fået mailen om Pers bedrag, mødtes hun med den anden kvinde. De stykkede Pers puslespil sammen af brikker som for eksempel sms-beskeder, han havde sendt til dem begge.

– Vi fandt ud af, at han havde sendt de samme små citater og kærlighedserklæringer til os med et minuts mellemrum. Det ville være komisk, hvis det ikke var så tragisk.

Amalie konfronterede Per for at se, om hun kunne se, at han løj. Det kunne hun ikke – han fortrak ikke en mine, da han fastholdt sin version.

– Jeg har kun set ham to gange, siden jeg opdagede hans dobbeltliv. Den sidste gang foreslog han endda, at vi skulle slå en streg over det hele og gå ud og spise, og jeg var lige ved at springe i med begge ben igen. Jeg gjorde det heldigvis ikke, men det siger noget om, hvor meget han kunne besnære mig.

Amalie har skammet sig over, at hun ikke gennemskuede bedraget og især over, hvad hun har fundet sig i, men hun har hele tiden været åben om, hvad der var sket.

– Det viste sig hurtigt, at jeg langtfra var den eneste, som havde oplevet noget lignende. Desværre har mange været udsat for noget af det samme. Historierne om andre kvinder, der har haft en partner, som levede dobbeltliv, piblede frem. Derfra kom ideen til at lave en bog. For hvis jeg havde brug for at vide, hvad jeg havde været udsat for, havde andre nok det samme behov.

Samme mønster

I bogen ’Løgnen’, som Amalie Mathiassen sammen med journalist og forfatter Kristina Antivakis netop har udgivet, kan man læse fem andre kvinders fortællinger om mænd, som bedrog dem og levede dobbeltliv. Der er mange sammenfald i deres historier. Både i de træk, der kendetegner mændene, og i de følger, som bedraget har haft for kvinderne.

– Vi er blevet bedraget fra første færd af det menneske, som vi elskede og stolede allermest på. Det giver altså nogle skrammer. Vi kan alle genkende følelserne af skam og mistillid – både til mænd og til os selv og vores dømmekraft.

Bogen indeholder desuden interviews med eksperter om bl.a. det psykologiske spil, typer af løgne, narcissisme og manipulationens magt.

– Bogen har været en slags terapi for mig, fordi jeg er blevet klogere på, hvad jeg har været udsat for. Jeg kan stadig ryste på hovedet ad mig selv. Men jeg er et andet sted nu.

Tidligere kunne hun fantasere om, hvad hun skulle sige, hvis hun tilfældigvis stødte ind i Per Christensen på gaden.

– Skulle jeg komme med en kæk bemærkning om, hvor mange familier han har nu? Nej, den slags skænker jeg ikke en tanke mere. Jeg tror ikke, Per kan elske andre end sig selv, og jeg tror ikke, han kan handle anderledes – og dermed bliver det faktisk mindre personligt for mig. Men det er vigtigt for mig at advare andre kvinder om hans type. Det er vigtigt at sige højt, at vi er mange, der har oplevet noget lignende. Det kan ske for alle, så der er ikke noget at skamme sig over.

Amalie Mathiassens sønner er også kommet godt videre – de har deres gode far, så Per Christensen erstattede aldrig en vigtig omsorgsperson for dem.

Tror på kærligheden

Amalie har købt sin tidligere ægtefælle ud af den fælles lejlighed, og bryllupsbillederne er pakket væk. Hun leder længe, da fotografen beder om at se et foto fra begivenheden.

– Hvornår var det nu, jeg blev gift?”, mumler hun, mens hun bladrer. I hjørnet af stuen står en papkasse med første oplag af hendes bog ’Løgnen’. Hun ser op et øjeblik.

– Om jeg tør stole på andre igen? Jeg er blevet mere skeptisk. Men ja, jeg håber og tror på, at jeg finder kærligheden igen.

Denne artikel blev første gang bragt af Ude og Hjemme, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.