Jeg tjekker i smug, hvilke gaver min familie har reserveret på min Ønskesky. Hvordan stopper jeg?
Illustration: Thit Thyrring
Kære brevkasse
Jeg har et problem. Jeg ved godt, at det er mit problem - jeg er simpelthen for dårlig. Nu er mit spørgsmål, hvordan jeg bliver bedre.
Jeg har lavet min ønskeseddel i Ønskeskyen, hvilket er praktisk og nemt for min familie, der gerne vil give mig julegaver.
Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg kan se, hvilke ønsker, der er reserveret, hvis jeg åbner ønskesedlen i en anden browser. Det betyder, at jeg nu ved, hvad jeg får i gave - pretty much altid.
Det passer mig glimrende - jeg elsker at få gaver og er ikke supergod til overraskelser, men jeg ved også godt, at det er ret dårlig stil.
Jeg har prøvet at lade være, men jeg kan simpelthen ikke. Hvad synes I?
Skal jeg indrømme det overfor min familie, så de blokerer mig på skyen eller har I andre ideer til at blive bedre?
Send os dit dilemma - intet er for stort eller småt!
Skriv dit "Kære brevkasse"-dilemma til brevkassen@femina.dk eller i vores DM på Instagram @feminadk
Svar 1
Kære Ønskesky-snyder
Nu går jeg lige fuld Grinch på den. På forhånd undskyld.
Men jeg forstår simpelthen ikke den der digitale ønskeliste, som I benytter jer af.
Er det ikke hele pointen med gaver, at vi gør os tanker om, hvad den anden vil blive glad for? I stedet er vi nu endt med at købe gaver fra en bestillingsliste.
I min optik er svaret på dit dilemma altså helt åbenlyst: Drop Ønskeskyen.
Der er intet hyggeligt, intet magisk eller julet over, at folk kan gå ind og “reservere” gaver, og at du kan tjekke på forhånd, hvad du får.
Og hvorfor kan man nu ikke længere bare slæbe sig ind til gågaden og bytte en gave, hvis det endelig skulle ske, at man fik to af samme?
“Ønskeskyen” bidrager i min optik til en kultur, hvor vi bare køber for at købe.
Jeg ved godt, at det kan gøre gavekøbene nemmere, især hvis man skal købe mange af dem.
Men jeg tror også, vi mister noget vigtigt - nemlig glæden ved at gøre sig umage og finde noget, der virkelig viser, at man har tænkt på den anden.
(Orker man ikke det, kan det være, at man helt skal droppe gaverne og i stedet bruge pengene på noget fælles oplevelses-agtigt?)
Nå, tilbage til dit spørgsmål: Jeg synes, du skal kalde til familiemøde, indrømme dine ulovligheder og foreslå, at i alle sletter den App. Så er det løst. Glædelig jul.
Hilsen Signe Larsen
Journalist med ansvar for popkultur og liv. Får lavet negle hver tredje uge, elsker at scrolle på TikTok og fortryder dagligt, at jeg ikke startede en YouTube-kanal i 2010.
Svar 2
Kære dig,
Min første tanke efter at have læst dit dilemma er, at det er et kæmpe no-go, at du har kigget i smug og set din ønskeseddel. Om man er overraskelsestypen eller ej. Det kan du gøre bedre!
For din egen overraskelses skyld, men mest af alt af hensyn til gavegiverne, som glæder sig til at overraske dig og se din glæde til juleaften, når du pakker ud.
Glæden og magien ved at give andre gaver er jo netop at se deres glæde, når de pakker ud - den må du ikke tage fra dem. Og heller ikke fra dig selv, for den sags skyld.
For mig er det magiske ved julen - som voksen - ikke længere selve gaven, men at værdsætte de tanker og handlinger, der ligger bag gaven. Både når jeg modtager og giver.
I starten af juni tilmeldte hun sig et højskoleophold. I slutningen af måneden stod hun med en positiv graviditetstest
Så nej, jeg synes ikke, at du skal indrømme det overfor din familie og bede dem om at blokere dig - du skal bare stoppe fra dags dato.
Og de gaver du så allerede har set, må du øve dig i at blive overrasket over og så tænke på, at det er sidste gang, du skal "lade som om", at du bliver overrasket - for til næste fødselsdag eller jul vil du oprigtigt være 100 procent overrasket, fordi du (selvfølgelig) ikke har smugkigget.
Glædelig jul!
Hilsen Emilie Bech Zerlang
Digital redaktør og mor til to under fem år. Elsker alle film og serier, der rimer på romantik eller forbrydelser – og elsker at se mine yndlings igen og igen. 'Nikolaj og Julie' og 'Rejseholdet' ser jeg mindst én gang om året. Jeg misunder folk, der glæder sig til at løbe en tur – og drømmer om at blive en af dem en dag.