Ved julebordet spiser vi, til vi revner, men det er der måske en helt særlig grund til

Uanset om der bliver serveret flæskesteg, and eller om I har en vegetarisk jul i jeres familie, så er der en ting, der går igen hos de fleste. Vi spiser, til vi revner. Og så følger vi lige op med risalamande bagefter.

– På mange måder symboliserer julen jo overflod. Der er jo ikke rigtig nogen andre tidspunkter på året, hvor vi på samme måde spiser, til vi næsten kaster op, fortæller Johanne Steenstrup, museumsinspektør på Nationalmuseet.

Men der er måske en helt særlig grund til overspisningen, fortæller hun.

I førkristen tid var julefesterne en årstidsfest, der markerede overgangen til det nye år. Og derfor var det også i juletiden, at man lagde hele fundamentet for det nye år. Så når et julemåltid foregik i overflod, var det for at sikre, at det kommende år ville blive et frugtbart år.

– Sat lidt på spidsen kan man sige, at når man sætter sig til julebordet, deltager man i et gammelt ritual, hvor man spiser for sit liv. Set i det lys giver det måske bedre mening, at vi spiser, til vi næsten bliver syge af det, siger Johanne Steenstrup.

Overspisning er ikke den eneste tradition, der trækker tråde tilbage til vores nordiske forfædre. Den jul vi kender i dag er dog opstået i en blanding af kristne og førkristne traditioner, og mange af dem har fået ny betydning i årenes løb.

Det er noget af det, som Nationalmuseet sætter fokus på i deres aktuelle udstilling ’Julens Rødder’.

– I en kristen tid forsøgte man at ændre navnet på den gamle højtid og kalde den Kristmesse i stedet for Jól. Nok fordi man havde svært ved at gøre alle nordboerne kristne og få dem til at give slip på deres højtidsfejring, siger Johanne Steenstrup og tilføjer:

– Det lykkedes ikke i Norden, men på engelsk hedder det jo ’christmas’. At vi har holdt fast i navnet for den gamle fejring, tror jeg, siger noget om, at festen altid har haft en stor betydning.

Flere af traditionerne, vi har i dag, trækker da også tråde langt tilbage i historien.

Juleøllet havde en helt særlig betydning og havde sandsynligvis forbindelse til Odin. På samme måde var grisen forbundet til frugtbarhedsguden Frey. Mange fodrede en gris op og ofrede den til Jól.

Juletræet er en tradition, vi har fået fra Tyskland, men det er en nordisk tradition, når vi hånd i hånd går i kreds om træet, fortæller Johanne Steenstrup.

Og så er der en af de hyggeligste traditioner i den mørke juletid. Lysene. Kalenderlys, adventslys og lys på juletræet. De trækker sandsynligvis alle tråde tilbage til julebålet, mener Johanne Steenstrup og uddyber:

– At tænde lys i den mørke tid og alt den rituelle betydning, som lyset har, er virkelig spændende. Vi har tidligere haft bål ved alle årstidsfester; der var også julebål. Der er masser af fortællinger om, hvordan man lagde store stykker træ ind i ilden og spåede om fremtiden ud fra den måde, det brændte på.

Og selvom de fleste af julens traditioner har ændret betydning gennem tiden, håber Johanne Steenstrup alligevel at vi begynder at tænke over, hvor traditionerne kommer fra.

– Det er jo rigtig spændende at finde ud af, hvorfor vi gør, som vi gør i julen. Der er så mange ting, som vi gør uden rigtig at tænke over, hvor de stammer det fra, eller hvad de betyder for os.

Hun håber derfor, at udstillingen ’Julens Rødder’ giver anledning til, at flere vil give nyt, eller gammelt, liv til julens mange traditioner.