Efter vores fars død skulle vi fordele hans ting. Nu mangler der en særlig kasse

Kære Anna

Jeg skriver til dig med et ret penibelt spørgsmål. Mine søstre og jeg tømte vores fars hjem, dengang han kom på plejehjem for en del år siden og flyttede fra sin lejlighed. Vores mor døde for mange år siden. Det var et kæmpe arbejde at pakke hans hjem ned, og vi anede ikke, hvad vi skulle gøre af alle tingene. Vi har jo alle sammen det, vi skal bruge.

Derfor enedes vi om at stille det hele ud i vores ene søsters aflåste lade. Der har det så stået i flere år. Vores far døde i efteråret, og da vi skulle rydde laden og fordele de ting, der lå der, var en kasse pist væk.

Jeg mener, der lå noget sølvtøj i den kasse. Jeg er dog ikke helt sikker. Da jeg noget forbløffet pippede, at der altså manglede en kasse, blev min svoger vildt sur og anklagede mig for at påstå, at han og min søster var nogle gemene tyve.

Jeg aner ikke, hvordan vi kommer videre herfra. Skal jeg bare slippe det og sige til mig selv, at det jo kun er ting? Efter at vores far er død, ser mine søstre og jeg ikke hinanden så tit længere. Jeg ved ikke helt hvorfor. Og jeg vil meget nødigt slippe dem helt.

Kærlig hilsen en mistroisk søster

Kære mistroiske søster

Din svogers vrede kan skyldes flere ting. Måske har de for længst været i kasserne og taget, hvad de ville have og går derfor i desperat selvforsvar. Men det kan lige så vel være, at han føler sig krænket over en ubegrundet anklage. Læg dertil, at han og din søster i flere år har huset alt det, I ikke anede, hvad I ellers skulle gøre af. Måske synes din svoger, at det har været vildt irriterende at lægge dyrebar lagerplads til hele moletjavsen?

Når nu du ikke er stensikker på, hvad der i det hele taget var i den kasse (og om den overhovedet mangler) kunne du jo lade tvivlen komme din søster til gode. Det er svært at hive en anklage i land igen, når den først er kastet over rælingen.

Hvad siger din anden søster egentlig til det her? Har hun samme mistanke? Hvis det sølvtøj er meget vigtigt for dig, så sæt jer sammen – I tre søstre – og tal om, hvor I mon kan have gjort af det. Det er jo en del år siden, I tømte jeres fars hjem, så hvem ved, om sølvtøjet overhovedet var der endnu på det tidspunkt?

Det sker ofte, at vi skal finde en ny måde at være sammen på som søskende, når vores forældre dør. Jeg har talt med mange familier, der beskrev det, som om den snor, der naturligt holdt sammen på det hele, klippes over. Og derfra skal vi finde en ny måde at være familie på. En der stadig bæres oppe af vores fælles historie, men også af viljen til at lære hinanden at kende på ny.

Kan du tale med dine søstre om, hvordan I griber det an?

At have søskende i sit liv, som kender og elsker en, er meget værdifuldt. Også langt mere end en sølvgaffel eller fem.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.