Kære handlekraftige kvinde og tilbageholdende mand. Skal vi ikke aftale at holde fast i dem, vi er – også i datinglivet?

Da jeg forleden gik en tur med en af mine venner, delte han sin frustration. Når han dater, oplever han, at han altid er den, der skal tage initiativ. Den samtale fik min puls til at pumpe, som var jeg spurtet efter det sidste nattog. Han talte nemlig lige præcis ind i noget, jeg netop havde observeret i den forgangne uge.

Jeg oplever, at de kønnede forventninger, vi har til hinanden, bliver en næsten fast del af fortællingen om, hvordan man dater. Som en fast og firkantet mastodont, forstyrrer det min ellers lettere flydende tilgang til kønsroller.

Manden skal skrive først.

Han skal invitere på første date. Også gerne anden og tredje.

Han skal planlægge daten.

Han skal betale, hvad end det er øl, kaffe eller mad.

Han skal sørge for at komplimentere sin date – men ikke for meget, det bliver utroværdigt.

Han skal lægge op til første kys.

Han skal spørge, om I skal ses igen, og han skal skrive først, når I kommer hjem fra daten.

Alt det skal han dog balancere, så han ikke virker for desperat.

Kvinden, derimod, hun må ikke virke for ivrig.

Hun skal svare på hans beskeder, mens hun balancerer at virke interesseret, men ikke klistrende.

Hun skal høfligt foreslå at betale, men være okay med at regningen ikke engang kan blive delt ligeligt.

Hun skal smile og grine, men ikke fylde for meget.

Og når han kysser hende, er det vigtigt, at hun husker, at hun ikke må tage med ham hjem – i hvert fald ikke, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om en dybere relation.

Jeg understreger lige, at det ikke er mine holdninger. Det er et udpluk af de forventninger, jeg ser og hører genfortalt. Både i min omgangskreds, på sociale medier og i diverse film og serier.

Et af de steder, jeg har hørt det, er i podcasten ’Voksendating’. Her snakker de to kvinder ofte om, hvor vigtigt det er at man som kvinde bliver i sin feminine energi (afventende, passiv og tilbageholdende), og at de vil have en mand, der er i hans maskuline energi (initiativrig, handlekraftig og opsøgende).

For det første irriterer det mig, at de to ’energier’ bliver kønnede, når nu de egentlig ikke har noget med køn at gøre.

For det andet synes jeg at det stiller nogle helt urimelige krav til både mænd og kvinder på datingmarkedet. For hvor stiller det den handlekraftige kvinde og den tilbageholdende mand?

Et andet eksempel, jeg stødte på, var i podcasten ’Hav og Kamal’. Her snakker de to venner om hvordan de mister interessen, bliver rastløse og begynder at kede sig, hvis der er sex for tidligt i relationen. Der bliver blandt andet sagt, ”vi mænd kan godt lide at jage.”

Men hvorfor fylder vores køn så meget for vores rolle i den indledende del af dating?

Det spørgsmål stiller jeg videre til Malthe Rye Thomsen. Han forsker i datingkultur og kærlighedsliv som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

– De meget klassiske forventninger til kønsroller og datingregler er skabt over flere hundrede år. Det er nogle klassiske og traditionelle kønsnormer og forventninger, eller regler, til dating, som er meget stærke i samfundet, fortæller han.

Han har observeret en tendens til at relationen ofte følger en bestemt formel.

Malthe Rye Thomsen forklarer, at der i startfasen af en datingrelation er en ulighed mellem kønnene. Kvinder bliver oftere seksualiseret og objektiviseret, mens mænd oplever, at skulle kæmpe for at få matches og dates på diverse apps.

I starten er manden muligvis i den mest sårbare position, da de ofte pludselig ikke får svar og kommunikationen stopper. For mange mænd betyder det, at de skal være meget aktive, opsøgende og udholde mange afvisninger.

Når relationen bliver lidt mere etableret, efter nogle ugers dating, vender det, og kvinden indtager den sårbare position. Her oplever flere af Malthe Rye Thomsens forskningsdeltagere, at mændene efter at have vist stor interesse pludselig forsvinder og stopper med at svare.

Dermed bekræfter han den oplevelse, min ven også fortalte mig om på vores gåtur.

Jeg kan da også genkende det fra mit eget liv. For noget tid siden mødte jeg tilfældigt en mand, som jeg synes virkede interessant. Så jeg inviterede ham på en date.

Reaktionerne, da jeg fortalte det til mine veninder, understregede det, jeg allerede var bevidst om. Jeg havde brudt med de forventninger, der ligger til mig på grund af mit køn.

Daten blev da heller aldrig til noget, selvom han angiveligt syntes, det var ”fedt, at jeg tog initiativ”.

Hvilken betydning får forventningerne om kønsroller så for den handlekraftige kvinde og den tilbageholdende mand i dating regi?

– Konsekvensen af kønsrollerne bliver, at man må kigge indad og tage en beslutning. Enten skal du tage et aktivt valg om at du ikke gider date folk, som ikke kan rumme din personlighed, der bryder med kønsrollerne. Så kan man søge sociale sammenhænge, hvor der er en langt større åbenhed over for flydende identitet og kønsidentificering, siger Malthe Rye Thomsen. Han tilføjer:

– Alternativt så begynder folk at skrue op og ned for bestemte aspekter af deres personlighed og tilpasse den til de dominerende kønsroller, der er i samfundet.

Jeg er helt med på, at alle selvfølgelig gerne vil være den bedste udgave af sig selv, når man dater. Men kan det virkelig være rigtigt, at vi skal forsøge at tilpasse os kønsrollernes stramme regler for dating?

Det synes jeg virker helt forkert.

Derfor hører jeg også til dem, der har valgt at acceptere, at der potentielt bliver sorteret en del fra, fordi jeg er ret meget i min maskuline energi, som de i podcasten ’Voksendating’ ville formulere det. Alligevel kan jeg mærke de kønnede forventninger til mig, uanset hvor meget jeg forsøger at ryste dem af mig.

Det er jo dem, jeg er vokset op med, og dem, jeg bliver præsenteret for igen og igen.

Derfor spørger jeg Malthe Rye Thomsen om det overhovedet er muligt at ændre ved de gamle kønsroller i dating.

Det kan vi godt, svarer han og uddyber:

– Der er ikke noget kultur eller nogle normer, som ikke forandres, og de forandres også konkret lige nu. Men hvis man skal forandre dem, så tager det lang tid, og det kræver en bevidst handling fra både dig, mig og mange andre i resten af samfundet.

Så kære handlekraftige kvinde og tilbageholdende mand. Skal vi ikke aftale, at vi forsøger at holde fast i dem, vi er – også i datinglivet?