Mad
31. oktober 2011

Oliefondue

Opskrifter til en fantastisk oliefondue med panerede krabbeboller og kylling med en sursød salat til.
Af: Louise Dandanell ørsted
https://imgix.femina.dk/media/bd391546485342288657ea05ac5d15ad.jpg

Foto: Bjørn Jakobsen

Egentlig er fondue en schweizisk opfindelse med smeltet ost, men den er som skabt til danske middage med hyggeligt samvær omkring bordet. Skær de udvalgte ingredienser i passende stykker, tænd for gryden, bænk jer - og nyd forventningens glæde over det, der er på vej i gryden...

Oliefondue

IngredienserPanerede krabbeboller
og kylling
Sursød salat1 l smagsneutral olie

250 g kartoflerl
1 spsk kapers
2 forårsløg
1 øko citron
300 g krabbe
Salt, peber
1 dl mel
1-2 æg
1 dl paneringsmel eller fin rasp
300 g kyllingebryst
25 g tang
125 g nudler
1 agurk
1 rød peberfrugt
2 gulerødder
1 bdt. dild
1 dl eddike
½ dl sukker
1 tsk salt
50 g saltede jordnødder

Fremgangsmåde

Tilbered først krabbeboller og kylling:

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra, køl af og mos.

Hak kapers og forårsløg. Riv citronskallen.

Rør kartoffelmos sammen med krabbe, kapers, forårsløg og citronskal. Krydr godt med salt og peber.

Hæld mel, æg og paneringsmel i hver sin tallerken. Krydr melet med salt og peber. Pisk ægget sammen.

Form krabbefarsen til boller og vend dem i mel og herefter i æg og paneringsmel. Sæt dem på køl.

Dup kyllingekødet tørt og skær det ud i stykker, der passer til fonduegaflen. Vend det i paneringen.

Sursød salat:

Tilbered tang og nudler efter anvisning på emballagen.

Halver agurken på langs og skrab kernerne ud. Skær resten i tynde skiver.

Rens peberfrugten og skær i tynde strimler.

Skræl gulerødderne og skræl den i lange tynde strimler. Hak dilden.

Vend tang, nudler, grøntsager og dild sammen i en skål.

Rør eddike, sukker og salt sammen og hæld dressingen over grøntsagerne. Pynt med saltede jordnødder.

Varm olien op ved lav varme på komfuret og sæt først gryden på bordet, når alle har sat sig, og al mad og drikkevarer er sat på bordet.

Sæt krabbeboller og kylling på fonduegaflen og dyp i den varme olie, til overfladen bliver lysebrun.

Her får du opskrifter til 4 forskellige slags fondue - inklusive lidt til den søde tand...

OliefondueOstefondueRødvinsfondueChokoladefondue

Find lækre kvalitetsprodukter til køkkenet i SØNDAGs webshop


>> køb den HER


>> køb den HER


>> køb den HER

Læs også