Rød coleslaw
Mad

Rød coleslaw

12. juli 2021
Af: Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Bjørn Jakobsen
Mange har et lidt anstrengt forhold til kål – medmindre det f.eks. er rødkålen til julens lækkerier – men kål er en god grov grøntsag, som både er billig og meget anvendelig. Den er tilmed fuld af vitaminer, mineraler og kostfibre, der gør, at du føler dig mæt i lang tid.
4 personer
Tid i alt 15 min

Det skal du bruge

  • 200 g skrællet rødbede
  • 250 g rødkål
  • 200 g æble
  • 100 g græsk yoghurt 2%
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk ahornsirup
  • ¼ dl citronsaft
  • salt og peber
  • Persille

Opskrift - spdan laver du rød coleslaw

  1. Riv rødbeden i tynde strimler. Snit rødkålen. Skær æblerne i smalle både.
  2. Rør yoghurt, sennep, sirup og citronsaft sammen og smag til med salt og peber.
  3. Vend rødbede, rødkål og æblebåde i dressingen og lad det trække 10 min.
  4. Smag til og drys med lidt hakket persille. Server med f.eks. groft brød til frokost eller som tilbehør til aftensmaden.

Har du lyst til mere rødbede? Så kan du lave denne salat med stribede rødbeder

Læs mere om:

Læs også