Lemoncurd er en slags syrlig smør-honning. Lav din egen lemoncurd og brug den til bagværk, kager, på brød eller til glasering. Her får du opskriften på hjemmelavet lemoncurd og en opskrift på en skøn curdlagkage
Tid i alt 3 t og 0 min
HJEMMELAVET LEMONCURD
3 usprøjtede citroner
200 g sukker
2 æg
100 g smør
1 stort patentglas
Hjemmelavet lemoncurd + lækker curdlagkage
Skær skallen af en enkelt citron i lange brede strimler. Undgå at få den hvide, bitre hinde med. Pres alle citronerne for saft.
Kom citronskal, -saft og sukker i en gryde og varm det op under omrøring, til sukkeret smelter.
Tilsæt æg, varm massen op og rør konstant rundt i den, til den tykner. Det tager ca. 10 min.
Tilsæt smør i tern og rør rundt, til det smelter. Tag citronskallen op og hæld blandingen på et atamonskyllet patentglas.
Sæt på køl (3-5 timer) og lad det stivne. Servér evt. på morgenbrød, til pandekager eller brug det i bagværk.