Eksperterne om mentalt velvære, kost og motion: Så sunde bliver vi i 2025

Julie Lahme: Empatisk sundhed

En af de helt store trends inden for sundhed i 2025 bliver empati. Det fortæller Julia Lahme, der er bl.a. trendforsker og etnolog.

– Vi kommer til at se på os selv og vores omverden med empati, hvor vi indtil nu snarere har set os selv som noget, vi skulle vinde over. Vi har skullet bekæmpe, hvad kroppen gerne ville, for eksempel lysten til sukker eller at ligge på sofaen. Vi har ikke forholdt os særlig blidt til os selv. Nu vil vi snarere sige: ”Nå, har du lyst til sukker? Fint. Det er ikke ondskabens akse, du er nok bare lav på energi”. Vi kommer til at kigge mere på os selv som noget, vi gerne vil forstå, og det hænger sammen med en anden stor trend, der har eksisteret i nogle år, nemlig at vi har indset, at vi ikke har en krop, men at vi er en krop.

På det psykologiske plan vil empati betyde, at det stille og roligt vil gå op for os – og særligt den yngre generation – at der ingen kvalitet er i perfektionisme, for så er vi bare AI-genererede. Der skal være plads til tænder med mellemrum, vi vil ikke være robotter.

– Empatien er en modstand mod AI, for hvis vi er fejlfri, så er vi måske ikke mennesker, lyder det fra Lahme, der er optimistisk og håbefuld på menneskehedens vegne.

Hun ser ikke AI som et onde, så længe vi ikke afgiver vores frie valg. Tværtimod kan det forstærke fokus på, hvad der er menneskeligt.

– Empati kan vise sig på flere måder, fortæller Julia Lahme og nævner som eksempel, at på trods af inflation giver danskerne mere og mere hvert år til danmarksindsamlingen. Over for dig selv kan den komme til udtryk ved, at du tager en selvbetalt orlov midt i dit arbejdsliv, siger Lahme.

– Ikke fordi du er stresset, eller fordi din arbejdsplads skylder dig noget, men fordi livet er langt, og det er godt at tage en pause. Det handler ikke længere om wellness, men om wellbeing, hvor vi arbejder på at få det godt længere og mere vedvarende. Hun ser også det at have et formål som en vigtig tendens.

– Undersøgelser viser, at de unge sætter mere pris på fritid end løn, og jeg tror, vi kommer til at lære af dem. Vi kommer ikke alle til at stræbe efter det materielle, men snarere hvad der skal til, for at jeg kan blive glad? Det handler ikke om at gå på deltid, men om at vide, hvad mit formål er med at gøre det, jeg gør? Med mit arbejde? Vi kommer til at se flere, der tager en ny uddannelse midt i livet. Derfor kan den pause, vi tager i vores arbejdsliv på måske to-tre måneder, blot handle om en pause fra at have et formål. For resten af vores liv skal vi have et formål.

Naturen vil fortsat have en enorm status og værdi i vores liv.

– Mange steder, der før blev kaldt Udkantsdanmark, hedder nu Vandkantsdanmark, ligesom vi kan se, at sommer- og fritidshuse ikke er dalet i værdi, selv om det plejer at være det første, der falder, når vi har en kriseoplevelse, fortæller Lahme, der forudser, at det stadig er i naturen, vi søger hen, når vi skal finde ro. Netop det at tage hånd om sit mentale helbred vil få stor betydning.

– Vi har lært, at det er os selv, der skal tage vare på det. Vi venter ikke på, at nogle kommer og fikser os, for det er ikke altid omverdenens ansvar eller skyld, siger Julia Lahme og peger på, at vi også kommer til at høre mere om blid træning af bindvævet, overgangsalderen og søvn.

– Nyere forskning tyder på, at kvinder i overgangsalderen måske har mere brug for blidere træning, fordi overgangsalderen i sig selv er en stressfaktor. Måske har kvinderne brug for en træningsform, der fjerner kortisol?, siger Julia Lahme og nævner også målrettede kosttilskud og den dårlige nattesøvn.

– Vi er slet ikke i mål på den front endnu, siger hun.

Marina Aagaard: Vi træner klogt

Ifølge sundhedscoach Marina Aagaard er gang, vandring og løb i naturen stadig nogle af de mest populære træningsformer. Udendørsaktiviteterne handler ikke kun om fysisk velvære, men også om mental sundhed.

– Folk søger ro og nærvær i en mere og mere stresset hverdag, og aktiviteter som gåture og vandreture i naturen gør det nemt for alle aldersgrupper at deltage, fortæller Marina Aagaard, der forudser, at tendensen helt sikkert vil fortsætte, fordi den er enkel og tilgængelig og har en god effekt på både krop og sind.

Fitnesstrackere, pulsmålere og træningsapps er ved at blive standardudstyr for mange, da teknologien gør det muligt at tilpasse træningen til den enkeltes behov med realtidsdata og eventuelt AI-baseret coaching. Ifølge Marina Aagaard har denne teknologi desuden gjort det nemmere for folk uden adgang til personlig træning at optimere deres resultater.

– Og nej, det er ikke bare et narcissistisk projekt, som kritikken lød i starten. Du kan sagtens bruge dine gadgets i makkertræning eller blot skæve til dine skridttal dagen efter, du har gået en tur, lyder det fra hende.

Styrketræning er blevet en aktivitet for alle kropstyper, køn og aldersgrupper. Kvinder træner med håndvægte, kettlebells og vægtstænger. De ved godt, at de ikke kommer til ligne bodybuildere af det. Det handler – især for dem, der er ældre – om at vedligeholde muskelmassen og bevare livskvaliteten centralt, pointerer Marina Aagaard. Det vigtige er kroppens funktion:

– Træning handler om at holde kroppen sund og stærk, snarere end om at opnå et tyndt ideal. Diversiteten har nået motionscentrene som resultat af den kropspositive bølge, vi har set, og som heldigvis har bidt sig fast, fortæller Aagaard.

Endelig fremhæver hun vigtigheden af at finde en sund vægtning mellem højintensiv intervaltræning og de mere rolige, mentalt balancerende aktiviteter.

– Det er vigtigt at af balancere det, så du ikke skubber din krop eller dit hoved helt ud over kanten, men husker at få ro på også. Der er så meget stress, og det er ikke altid, at mere træning er bedre. Måske skal det være mindre eller noget andet. Fokus på vores mentale sundhed bliver en vigtig tendens, der også vil præge trænernes tilgang i fremtiden. Træning er nemlig ikke længere kun et fysisk projekt, men en integreret del af mental sundhed og livskvalitet, understreger Marina Aagaard.

Hannibal Hoff: Nu kommer den grønne mad!

Vi har talt om klimaet og den grønne omstilling i årevis, men man har faktisk ikke kunnet se det på vores valg af fødevarer. Det ændrer sig i 2025, spår videnschef Hannibal Hoff fra Madkulturen, som hvert år foretager en befolkningsundersøgelse blandt mere end 2.000 danskere om vores mad- og måltidsvaner.

– Vores madvaner er som en supertanker, der har lidt svært ved at skifte retning. Der kan godt ske ændringer i vores vaner omkring selve måltidet, for eksempel brug af mobiltelefoner og hvem vi spiser med, men hvad vi spiser, er en ret stabil størrelse, fortæller Hannibal Hoff, der dog understreger, at der stadig godt kan spores nye tendenser og modefænomener inden for mad og råvarer.

At vi spiser flere grønne måltider, er dog ved at være mere end en tendens. Vi er ved at vende supertankeren måske bare en grad, lyder det fra videnschefen.

– Vi kan se, at flere firmaer for eksempel vælger kødfri frokostordninger, hvor kødet kan tilvælges, ligesom vi nok vil se, at flere laver grønne retter derhjemme.

Særligt børnefamilierne er dog stadig glade for kød, viser undersøgelsen fra 2024. Der ses dog en lille tendens til, at vi vælger mere lyst kød og benytter os af bælgfrugter i vores aftensretter, men om den tendens fortsætter og måske endda bliver mere udbredt her i 2025, er Hannibal Hoff spændt på.

Ét er sikkert: vi danskere sætter stadig pris på rugbrødsmadder til aftensmad, de ligger altid top tre, og det kan skyldes, at det både er nem, billig og ikke helt underlødig mad, forklarer Hannibal Hoff.

Der skal ofte flere forudsætninger og motivationer til, for at en tendens bliver en mere fastgroet del af vores madvaner. Det handler typisk om smag, pris, sundhed og måske klima. Tidsoptimering er også en vigtig del af vores dagligdag, derfor spår Hannibal Hoff, at vi også vil se et større udvalg af sund, grøn og frisk convenience food og ditto færdigretter.

Nydelse vil fortsat være en vigtig del af danskernes liv, ligesom restaurantscenen vil blive ved med buldre derudad, siger Hannibal Hoff. Og med det fokus, han også spår, der vil fortsætte med at være på ultraforarbejdede fødevarer, vil vi sikkert komme til at se flere snacks og søde sager, hvor ingredienserne er nemmere at gennemskue.

– Med en gennemsigtig ingrediensliste, ja, noget, vi selv kunne have bagt eller lavet, fortæller han.

Tendensen om ”renere” fødevarer tapper ind i en anden tendens, der på papiret lyder attråværdig, men er ved at opstå på en dyster baggrund.

– I 2024 fejrede vi 20-året for Nyt Nordisk Køkken, som havde stor betydning for gastronomi-scenen, men ikke slog helt igennem i private husstande. Men der er noget i den bevægelse, der er ved at være modent, og det kan skyldes fødevaresikkerheden, det, at vi skal blive mere selvforsynende i Norden, hvor Danmark er vigtig, fordi vi er mere opdyrket.

– Tendensen kan ses nu særligt i Sverige og Finland, fordi de er tættere placeret på truslen, men herhjemme har vi også haft fokus på for eksempel at have dåsemad på lager. Nu kunne der også være en bølge på vej, der handler om vores hjemmemarkeder med mere fokus på den nordiske mad, det regionale og de lokale råvarer, fortæller Hannibal Hoff, der heller ikke udelukker, at vi af samme grund vil se, at flere private husstande selv vil dyrke afgrøder i haven.

Denne artikel blev første gang udgivet i SØNDAG uge 5/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.