kransekage

Med eller uden ringforme

Der findes som udgangspunkt to måder at bage ringene til kransekagetårnet på. 

Den ene måde er med ringforme, der sikrer, at kransekageringene bliver runde. Nogle opfatter denne metode som den letteste, men det kræver, at man vil investere i ringformene. 

Den anden måde er at samle ringene ved håndkraft. Her bruger man ofte en lidt fastere opskrift end ved anvendelse af ringforme, som gør, at det er lettere at samle ringene med fingrene. 
 

Bag den perfekte kransekage - find gode tips hér!

• Du kan med fordel gå i gang med kransekagedejen i god tid. Den bliver nemlig kun endnu bedre af at lægge på køl i et døgns tid, inden du begynder at forme og bage ringene eller stængerne. 

• Et gammelt, velkendt husmoderråd lyder på at bage din kransekage med to bageplader i bunden for at undgå, at kagerne får for meget varme i bunden.

• Vær generelt varsom med afbagningen. En for hårdt bagt kransekage kan blive en noget tør oplevelse. 

• Din bagte kransekage kan sagtens bages i god tid og opbevares i fryseren. Faktisk mener mange, at den bliver bedst, hvis den bliver nedfrosset. Du bør dog vente med at samle kransekagen og pynte den med glasur, til den er tøet op igen.

• Du behøver ikke en sprøjtepose for at lave det velkendte mønster af glasur. Brug bare en frysepose eller cornetter af bagepapir (et trekantet stykke bagepapir foldet til kræmmerhus), klip et lille hul (hellere for småt end for stort) og pynt kransekagen med et bølgemønster.  

Skandinaviens kransekage

Kransekagen er en skandinavisk tradition, som vi er blevet berømte for, og som sjældent ses uden for landets grænser. Udover til nytår serveres den til bryllupper, konfirmationer og fødselsdage. Den kan ofte købes i supermarkedet i små, aflange stykker, men det er sjovt at lave sin egen, og så ser et fint pyntet kransekagetårn imponerende ud. 

Det er svært at slå helt fast, hvornår kransekagen stammer fra. Dog har man i Danmarks ældste, trykte kogebog fra 1616 fundet opskrifter på kager, der indeholdte marcipan, så noget tyder på, at dette var den spæde begyndelse på udviklingen af kransekagen. 

Årsagen til, at kransekagen altid har været serveret ved festlige lejligheder, er, at mandler historisk set har været kendt for at være dyre. 

Den klassiske kransekage

Kransekage findes i mange smags- og formvarianter alt efter til hvilken lejlighed, den skal serveres. Den er smuk, når den serveres som et stablet og fint pyntet tårn, men kan også bages som små hapsere, der er perfekte til aftenkaffen. 

Den klassiske består af finthakkede mandler, sukker og æggehvide, som rulles ud i ringe og bages i ovnen. Derefter stables ringene ovenpå hinanden i en kegleform og pyntes med glasur eller chokolade, som også kan holde kagen sammen. I toppen af kransekagen kan man sætte en figur, der passer til højtiden eller den festlige begivenhed. 

En populær variation af den klassiske kransekage er at putte nougatfyld i midten og servere den i mindre aflange former i stedet for den normale kegleformede variant. Den klassiske kransekage pyntes med bølger af glasur, men hvad angår pynt, er det kun fantasien, der sætter grænser. Pynt eksempelvis din kransekage med bølger af smeltet chokolade, flager af hasselnødder eller frysetørrede bær, som tilføjer lidt farve til den neutrale kransekage. 

Kransekage med nougat er en lækker opgradering af den klassiske kransekage, og så er den et hit hos de fleste

Kransekagekonfekt

Er kransekagetårnet lidt for stor en mundfuld at give sig i kast med, er kransekagekonfekt en glimrende måde at komme udenom den svære opbygning på. Det er nemmere at have med at gøre, og så smager det ligeså godt. 

Kransekage i alle dens størrelser og gørelser kan sagtens serveres med kaffe og kakao til en fødselsdag - men til rigtig festlige lejligheder som nytår går et glas boblende champagne eller en god dessertvin godt til.

Overflødighedshornet

Du kender måske overflødighedshornet, som ofte er set til bryllupper i Danmark. Overflødighedshornet er bagt af samme masse som kransekagen, men er både mere pompøs samt dyrere og sværere at lave. 

Historisk set er overflødighedshornet et symbol på frugtbarhed og overflod, og det er et symbol, der stammer helt tilbage fra græsk mytologi. 

Man mener, at man begyndte at anvende overflødighedshornet som noget spiseligt i 1700-1800 tallet.

Sukkerfri kransekage

Skal kransekagen være sukkerfri, kan du købe marcipan uden tilsat sukker. Marcipanen indeholder naturligt sukker fra mandlerne, og ofte er der også tilsat sødestof, men det er en måde hvorpå, du kan spare lidt på kalorierne. 

For at undgå, at din kransekage mangler sødme, når du bruger den sukkerfri marcipan, kan det være nødvendigt selv at tilsætte en slags sødemiddel til kransekagemassen. 

Du kan også vælge at lave kransekagemassen helt fra bunden og bruge mandelmel, æggehvider, mandelessens, vand og sødemiddel. 

 

Grundopskrift på kransekage

• 400 g rå marcipan

• 30 g hakkede, smuttede mandler

• 75 g flormelis

• 1 æggehvide, letpisket

 

Sådan laver du kransekage:

• Riv marcipanen groft, og ælt den med flormelis, meget finthakkede mandler og æggehvide til en fast, men lidt blød masse. Del den i 4 stykker, og tryk dem flade (læg evt. film under). 

• Fold marcipanen, så du får en trekantet stang. Læg stængerne på en plade med bagepapir. Bag dem naturel, eller pensl med lidt æggehvide.

• Sæt en ekstra plade under i ovnen, så kransekagen ikke bliver mørke i bunden. Bag dem i en 220° varm ovn (ikke varmluft) i ca. 15 minutter, til de er lysebrune. 

• Lad dem køle af på en rist. 

• Rør en fast glasur, og sprøjt eller træk striber med en ske. Opbevar dem i en plastpose eller dåse, gerne et køligt sted.