Jeg er blevet sløv og ugidelig efter min fritstilling. Hvordan får jeg det vendt igen?

Hej Anna

For en måned siden blev jeg fritstillet fra mit arbejde, fordi virksomheden blev solgt. Jeg har et helt års løn med mig, så økonomisk har jeg ingen bekymringer, og jeg tror også, at jeg har rimelig godt fat omkring, hvordan og hvor jeg skal finde mit næste job.

Problemet er, at jeg simpelthen føler mig så sløv og ugidelig. Jeg kan gå i seng om aftenen med de bedste intentioner for den næste dag: At jeg vil være mere oplagt, få rørt mig mere ude i den friske luft, sige oftere ja til at se mine venner, spise sundere og i det hele taget få noget ud af dagen. Men det, der reelt sker er, at jeg hver eneste morgen vågner for sent, ofte langt op af formiddagen. Og når dagen er omme, har jeg ikke fået gjort noget som helst af det, jeg satte mig for.

Der kan sagtens gå flere dage, hvor jeg ikke engang når at gå i bad eller få skiftet om fra nattøj. Jeg bor alene og har hverken kæreste, hund, guldfisk eller andre, jeg skal tage mig af. Så hvad gør jeg for at bryde det her sløve mønster og få gang i mit liv igen?

Hilsen den ”sløve padde”

Kære ”sløve padde”

Det er selvfølgelig en lettelse, at du ikke er presset på økonomien. Men måske er lønchecken ikke det eneste, du holdt af ved at gå på arbejde? Den følelse af apati, du beskriver, kan nemlig sagtens bunde i andet end blot ”ugidelighed.”

At andre forventer noget af én, skal man slet ikke kimse ad. Også selv om den forventning tit er forbundet med krav og modstand. En helt gnidningsløs tilværelse kan blive svær at opholde sig i igennem længere tid. Fordi den ligger alt for langt væk fra det liv og den tilknytning til verden, vi kender.

Alene måden, du skriver på, siger mig, at der bag ordene gemmer sig et menneske fyldt med livsmod – og humor. Måske er det kun et lille puf, du mangler for at komme ud af din stilstand? Hvis jeg må være et af slagsen, så vil jeg sige til dig, at du skal se langt mildere på dig selv, end du gør nu. Bær over med den sløvhed, der har gumlet den seneste måned i sig. For jeg tror ikke, den er opstået ud af intet. Tvært i mod tror jeg, at den er vokset ud af en sorg over den arbejdsplads og de kolleger, du har mistet. Giv dig selv lov til at forholde dig til tabet. Tiden lige nu og her er ikke repræsentativ for, hvordan resten af dit liv kommer til at forme sig.

Der er ikke noget, der kan suge energien ud af os som selvbebrejdelser. Og det bliver et virkelig trælst hjul at køre rundt i, hvis du hver eneste dag slår dig selv i hovedet med alt det, du IKKE fik gjort. For noget FÅR du jo gjort. Du tænker. Du trækker vejret. Du står rent faktisk ud af sengen og ser måske også lidt ud af vinduet. Måske er det nok lige nu? Lige gyldigt om den næste måned også kommer til at foregå i nattøj og med uvasket hår – så løft blikket og se op! Verden er der endnu – og heldigvis findes du i den.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar