Da jeg spurgte min ven, om han kendte nogle interessante mænd, jeg kunne date, gav han mig et uventet svar

Forleden drak jeg kaffe og fadøl med en gammel studieven under en varmelampe på Nørrebro. Vi talte om mit liv som singlemor, og jeg nævnte, at jeg ikke længere orkede datingapps, men at hvis han kendte nogle interessante mænd, han mente jeg skulle sættes op med, så måtte han endelig sige til.

Han tænkte lidt, imens han rullede en cigaret og rettede på de Y2K-solbriller, jeg aldrig har set ham tage på, men som altid holder hans hår perfekt afslappet tilbagestrøget fra panden.

”Jeg ved ikke helt med de mænd der… Men jeg synes virkelig, du skal møde min veninde Ida, hun har også et barn, hende tror jeg du vil være helt vild med!”, sagde han. Og der, på en kold og halvvåd oktober eftermiddag, italesatte min ven netop den tendens, jeg har spottet i min nyetablerede venindekreds: Heteroseksuelle singlemødre dater andre singlemødre.

Hvorfor dater vi dem? For at få sådan cirka alt det, en heteroseksuel kvinde drømmer om at få, når hun dater en mand, minus sex: Anerkendelse og komplimenter, interessante og omsorgsfulde samtaler, mad-og vininvitationer, sågar fysisk nærvær i form af dyneput og fodnusning.

Vi dater dem for at have en at ringe til og tude, når alting går i lort (bogstavelig talt: jeg taler om vuggestueomgangssyge) og for at have nogen at invitere på østers og billig petnat, når vi har fået lønforhøjelse eller fundet den perfekte andelslejlighed.

Vi dater dem for at blive set og forstået og måske sågar elsket af nogen, der forstår, hvad det er at have sat et barn i verden og pludselig stå alene med det ansvar en stor del af tiden. Vi dater dem, fordi de giver os noget hverken vores tidligere partnere eller vores højtelskede men tosomhedsetablerede veninder kunne give os.

Hvis du spørger mig, så danner singlemorvenindedating grobund for et potentielt lykkeligt familieliv som ægteskabet i mange tilfælde ikke har kunnet levere.

Jeg vil ikke sige, at alle var glade

Lad mig spole tiden et års tid tilbage.

Jeg blev skilt i det tidlige efterår 2023, da min søn var ti måneder gammel. Alle såkaldte toårsregler røg ud ad vinduet, og inden vi havde holdt etårsfødselsdag, havde vi aftalt, hvem der fik Christianiacyklen og weekenderne i ulige uger. Det kunne ikke være anderledes.

Jeg vil ikke sige, at alle var glade, men alle var nok betydeligt mindre ulykkelige end før, og omstændighederne taget i betragtning var det nok.

I den periode oplevede jeg at blive omfavnet af mine veninder, som jeg aldrig har prøvet før. De indtog min altan og min sofa og en håndfuld ringede til mig hver dag i ugevis og kom cyklende til Amager hele vejen fra Nordvest, kun for at give mig et kram og drikke et enkelt glas vin og derefter cykle hjem igen i silende regn.

En veninde skaffede en andelslejlighed til min søns far, en anden tilberedte kæmpe portioner bolognese til min fryser og en tredje sagde hele tiden sætninger som: ”Nu får du altså sødmælk i din kaffe for du ser fandme for tynd ud.”

Men midt i al den kærlighed måtte jeg også sande, at mange af de velmenende venner endnu levede i en tosomhed med alt, hvad det indebærer af delte indboforsikringer, familieferier og måltidskassemiddage, som gjorde dem ude af stand til at forstå min nye tilværelse. Så jeg gik i gang med et projekt: Jeg måtte i gang med at venskabsdate andre singlemødre.

Der findes apps til at date venner. De har de mest åndssvage navne såsom Bumble BFF, og selvom jeg har dyb respekt for ideen, så tror jeg ikke helt, vi er klar til det endnu. Og ja du kan godt notere venskab som en præference på Tinder, men det virker ærlig talt ofte bare som den ultimative jeg-leder-kun-efter-en-bolleven præference. Nej, internettet løser ikke alt for os, man må ud i den virkelige verden, hvilket kan virke skræmmende på de fleste i den her digitale tidsalder.

Så hvordan skaffer man sig nye venner der står det samme sted i livet som en selv? I mit tilfælde fik jeg hjælp.

Min generøse single-men-ikke-særlig-moragtige-veninde satte mig op med hendes nyskilte singlemorveninde. Vi mødtes alle tre en kedelig tirsdag eftermiddag i janaur og drak kaffe og spiste shake-and-bake kage. To uger senere drak vi vin, spiste risotto og røg cigaretter en fredag aften. Efter de to første superviserede vennedates gav min single-men-ikke-særlig-moragtige-veninde slip og pludselig skulle jeg date min singlemorveninde alene. Det var skræmmende, men også virkelig spændende.

Vi begyndte at sende billeder til hinanden af vores børn, der havde spaghetti i hele hovedet, af os selv i croptop fredag aften i vores friweekender og ikke mindst af den Wolt-bestilling, der blev leveret lørdag morgen, når vi lå hver vores seng med tømmermænd.

Jeg vidste, at vi var rigtige venner, da min nye singlemorveninde ringede til mig med en smule panik i stemmen for at spørge, hvordan man får karrypletter af en lys træbordplade. Sådan er det i dating: Når din date beder om hjælp til noget praktisk, er det en tillidserklæring og ofte et tegn på tidlig forelskelse.

Derfra gik det pludselig stærkt. Min nye veninde havde andre singlemorveninder, hun mente, jeg skulle møde. Hun var åbenbart polyamorøs i sine singlemorvenindeskaber, og for første gang i mit liv trak drømmen om et åbent forhold virkelig i mig. Væk var alle følelser af jalousi eller frygt for at miste, jeg vidste, hvad vi havde, mig og min smukke nye singlemorveninde, nu drejede det sig om at udvide cirklen.

Så jeg begyndte at præstere i mit singlemorvenindeskabsdatingliv. Hvor opvarmningen til mine mandedates oftest involverede et skud deodorant under armene og en klat BB-creme i ansigtet efter arbejdstid, kunne jeg bruge timer på at overveje mit outfit, når jeg skulle ud og spise friterede fjordrejer og drikke dirty martinis med min nye veninde og hendes singlemorveninder.

Jeg ville gerne være sjov og samtidig lydhør, omsorgsfuld men med et strejf af underholdende møgunge: den autentiske men gode version af mig. Jeg ønskede brændende, at de nye veninder skulle føle sig set og hørt og vigtigst af alt værdsat i mit nærvær. Jeg investerede tid og overskud i de venskaber, men modsat mine dates med mænd virkede det som en investering, der rent faktisk gav afkast. For lad os være ærlige: Hvor mange heteroseksuelle singlekvinder kender du, der har følt, at de vandt, når de gik ud på datingmarkedet?

Jeg siger ikke, at mændene ikke er værd at date, slet ikke, men forventningerne til hinanden kønnene imellem er tit helt mismatchede, og derfor ender vi ofte med at føle, at vi har spildt vores tid.

Singlemorkollektivet: The mommune

Faktummet er nok, at singlemødre er skuffede over mænd. Det tror jeg godt, jeg kan sige uden at virke alt for postulerende. Min Instagram er fyldt med reels med semigeniale titler såsom: “No amount of concealer can cover how tired I am of these men.” Vi er ikke nødvendigvis trætte af dem som selskab eller sexpartnere, men som nogen, man kan regne med i forældre/partner/venskabet.

De fleste singlemødre jeg har mødt, har følt sig alene, ikke værdsatte, ikke tilstrækkelige og ikke begærede som menneske af deres daværende partnere, efter der kom et barn til verden. Men i singlemorvenskaberne er man holdt af, man er sågar platonisk begæret, når man fortæller om sin lempelige tilgang til moderskabet.

”Spiste dit barn også Prince chokoladekiks til aftensmad i går? Tak for at dele, og hvor ser du skøn ud i den brat grønne tube top skat. You go girl.” Den type komplimenter har jeg aldrig fået af en partner, og da slet ikke en partner, jeg havde barn med.

Og lige præcis fordi forestillingen om en ny partner kan virke urealistisk, for ikke at nævne en smule uoverskuelig, er min singlemorveninde begyndt at tale om singlemorkollektivet: The Mommune, som The New York Times så passende døbte fænomenet i en artikel tilbage i maj 2023. Det indebærer kort sagt singlemødre, der vælger bofællesskab sammen med andre singlemødre. Det er den feminine version af Commune Coliving eller Coabode, som retter sig mod singleforældre uanset køn. Og jeg må indrømme at ideen gror på mig.

Jeg ser for mig et fællesskab, hvor man kan få ti minutter hver morgen til at gå i bad, imens de andre mødre fodrer dit barn af med havregrød, og hvor man aldrig skal være bange for, at ens significant other begærer en anden. Skal du på date med Anita, du mødte i toiletkøen på Friheden i fredags? Skønt! Tag hende med herhjem, hvis hun er værd at samle på. I singlemorkollektivet udvider det kun kærlighedscirklen, når der kommer flere til.

Ps. Til alle singlefædrene derude: Måske har I det på samme måde, det har jeg svært ved at udtale mig om. Men i så fald, foren jer! Det kan være, vi en dag, når os singlemødre er blevet mætte af romcoms og altancigaretter, alle sammen finder sammen i et stort og lykkeligt forældreskabskollektiv. I så fald, kan en af jer ikke tage en flaske bobler og en østerskniv med?