Æbler er ikke kun til mellemmåltider og desserter. Den dejlige frugt, der er i sæson fra august til april, er også rigtig gode med kød. Her får du opskriften på æble-saltimbocca.
2 personer
Tid i alt 20 min
Det skal du bruge
150 g pasta, f.eks. båndpasta
2 kyllingefileter a 125 g
2 skiver lufttørret skinke
4-6 salvieblade
Salt og peber
25 g smør
250 g æbler
1 dl marsala
1 dl bouillon
Persille
10 g parmesan
Æble-saltimbocca
Kog pastaen.
Bank kyllingefileterne flade og læg en skive skinke og 2-3 salvieblade på hver. Krydr med salt og peber og brun kødet i 1 min. på hver side i smør.
Skær æblerne i tern og steg dem sammen med kødet i nogle minutter.
Hæld marsala og bouillon ved og lad det simre i 5 min., til væden er reduceret til det halve.
Anret pastaen på tallerknerne og læg kyllingen og æbleternene ovenpå. Hæld saucen over og drys hakket persille og revet parmesan over.