sandwich
Aftensmad

Åben sandwich med hummus, chorizo og bagte tomater

31. marts 2022(Opdateret 31.03.22)
Af: Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Opskriften på hummus giver en større portion, end du skal bruge – men hvem har nogensinde klaget over en god rest hummus? Her får du opskriften på en åben sandwich med hummus, chorizo og bagte tomater
30 min4 personer
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • ½ kg cherrytomater med stilk
  • 1 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 150 g hel chorizopølse
  • 1 dl blandede frø og kerner,
  • f.eks. solsikkekerner, chiafrø og græskarkerner
  • 1 godt fuldkornsbrød,
  • gerne surdejsbrød

HUMMUS

  • 2 dåser kikærter
  • ½ dl tahin (sesampasta)
  • 2 spsk. olivenolie
  • saft af 1 citron
  • 2-3 fed hvidløg
  • 3 tsk. stødt spidskommen
  • salt
  • 1 dl vand

TILBEHØR

  • evt. grøn salat

Opskrift - Sådan laver du åben sandwich med hummus, chorizo og bagte tomater

  1. Tænd ovnen på 175°. Skyl tomaterne uden at fjerne stilkene, og læg dem i et stort ovnfast fad. Dryp olivenolie over, og krydr med salt og peber. Bag tomaterne i ovnen i 15 minutter, og tag fadet ud.
  2. Skær chorizopølsen i grove skiver, og drys dem over tomaterne. Sæt fadet i ovnen i yderligere 15 minutter, til chorizoskiverne er sprøde.
  3. HUMMUS: Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem. Blend kikærter, tahin, olie, citronsaft, presset hvidløg, spidskommen og salt i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt gradvist vand, indtil du opnår en cremet konsistens. Smag hummussen til.
  4. Fordel kerner og frø på en bageplade beklædt med bagepair, og sæt dem i ovnen i 5 minutter, til de bliver gyldne. Hak dem derefter groft, evt. i en minihakker.
  5. Skær brødet i skiver, og fordel det på en bagerist. Rist brødskiverne i ovnen i ca. 5 minutter, til de er gyldne.
  6. Smør brødet med hummus, og fordel tomater, chorizo og ristede frø og kerner over. Servér straks, evt. sammen med en simpel grøn salat.

Se flere opskrifter på sandwich her.

Læs også