Lækker opskrift på cuvette
Mad

Cuvette med glaserede pastinakker, butterbeanpuré og sprød grønkål

29. november 2019
Af: Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Hvis du giver den knaldgrønne puré et ’splash’ på tallerkenen som her, er der dømt ren restaurantstil. Her får du opskriften på Timm Vladimirs nytårshovedret.
1 t og 7 min4 personer
Tid i alt 1 t og 40 min

KØD OG GRØNKÅL

  • 1 kg oksecuvette
  • 3 fed hvidløg
  • 10 stilke frisk timian
  • 4 blade frisk grønkål
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

GLASEREDE PASTINAKKER

  • 4 pastinakker
  • 25 g smør til stegning
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 1½ dl oksekødsfond
  • 2 spsk. honning

GRØN BUTTERBEANPURÉ

  • 1 dåse butterbeans
  • 1½ dl oksekødsfond
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 20 g smør
  • Salt og peber

TIL SERVERING

  • Rød skovsyre

Opskrift - sådan laver du cuvette med glaserede pastinakker, butterbeanpuré og sprød grønkål

  1. Kød og grønkål: Tænd ovnen på 110°. Brun cuvetten godt af på en pande. Læg den i en bradepande, og top med knust hvidløg, salt, peber og timian. Steg cuvetten i ovnen i ca. 60 minutter, og tag den ud, når kernetemperaturen er 57-58 grader. Lad stegen trække i 15 minutter, før den skæres. Skru ovnen op på 180°. Skyl og nip grønkålen, og vend den med olivenolie, salt og peber. Bag den i ovnen i 6-7 minutter, til grønkålsbladene er sprøde.
  2. Glaserede pastinakker: Skrub pastinakkerne, og steg dem i smør og olie i 7-8 minutter, til de begynder at give tegn på mørhed. Hæld fond og honning i panden, og dryp det over pastinakkerne med en ske, mens de steger videre, til væsken er kogt væk.
  3. Grøn butterbeanpuré: Sigt og skyl bønnerne. Kom dem i en kasserolle med fond, kog dem op, og lad dem simre i 7-8 minutter. Tilsæt hakket persille. Blend det sammen til en glat puré, og kør den igennem en sigte for at få den helt fin. Hæld puréen tilbage i gryden, og varm den igennem med smørret. Smag til med salt og peber.
  4. Servering: Fordel den grønne butterbeanpuré på tallerkenerne – gerne med et kunstnerisk ”splash”. Anret pastinakker og cuvette ovenpå, top med sprød grønkål, og pynt med skovsyre.

Find resten af feminas nytårsmenu HER

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også