https://imgix.femina.dk/media/article/1409-mad-tirsdag.jpg
Mad

Cannelloni med kylling og svampe

17. februar 2022
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Denne uges hverdagsopskrifter byder på nye og lækre pastaretter. Her får du opskriften på cannelloni med kylling og svampe
4 personer

FYLD

  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • lidt olivenolie til stegning
  • 400 g hakket kyllingekød
  • 250 g mascarpone
  • 1 spsk. tørret oregano
  • salt og friskkværnet peber
  • 250 g markchampignoner

TOMATSAUCE

  • 1 l mosede tomater (på flaske)
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 potte frisk basilikum
  • 200 g friskrevet mozzarella

De store pastarør er skabt til, at man kan fylde dem op med kødsauce og bage dem i ovnen.

1. Fyld: Snit løg og hvidløg fint, og svits dem i olie på en pande. Tilsæt kyllingekød, og steg, til kødet smuldrer. Skru ned, og rør mascarpone og oregano i retten. Krydr med salt og peber. Kom fyldet i en frysepose, klip et hjørne af posen, og sprøjt fyldet ind i cannellonierne. Læg dem i et smurt ovnfad. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Steg dem i lidt olie på en pande ved høj varme, til væden fordamper, og fordel dem oven på cannellonierne.

2. Tomatsauce: Varm mosede tomater op i en gryde sammen med balsamico, salt og peber. Tilsæt hakket basilikum. Hæld saucen over cannelloniern. Drys med mozzarella. Bag retten i en 200° varm ovn i ca. 30 minutter.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tagliatelle med ærtepesto og sprød parmaskinke - Få opskriften her

Penne med gorgonzola og valnødder - Få opskriften her

Lasagne med torsk, appelsin, fennikel og spinat - Få opskriften her

Linguini med butternutsquash, broccoli og varmrøget laks - Få opskriften her

Læs også