Chokoladekage med banan
Mad

Chokoladekage med banan

7. februar 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
Chokoladekage med banan, der gør kagen herligt svampet. Kagen smager dejligt af kardemomme – og selvfølgelig chokolade. Få opskriften på chokoladekage med banan her.
40 min12 personer
Tid i alt 1 t og 0 min

Det skal du bruge til chokoladekage med banan

  • 3 hele æg
  • 200 farin
  • 100 g smør
  • 100 g mørk chokolade, 70 %
  • 4 modne bananer
  • 100 g hvedemel
  • 50 g kakao
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. kardemomme

Glasur

  • 200 g flormelis
  • 6 spsk. kakaopulver
  • lidt vand

Pynt

  • 100 g hele afskallede mandler

Form

  • 1 smurt firkantet form på 20 x 15 cm el. 1 rund springform på 22 cm

Opskrift - sådan laver du chokoladekage med banan

  1. Pisk æggene godt med farin. Smelt smør og chokolade over vandbad, og rør blandingen i sukkermassen. Mós bananerne til en tyk grød, og vend dem i dejen. Bland mel, kakao, bagepulver og kardemomme sammen, og sigt det i dejen, og rør det godt sammen til en ensartet dej. Fordel dejen i formen. Bag kagen midt i en 180° varm ovn i ca. 40 minutter. Lad den afkøle let.
  2. Rør ingredienserne til glasuren sammen. Smør glasuren på kagen, og pynt med mandler. Skær kagen i firkantede stykker, og servér.

Flere chokoladekager:

Læs også