Chokolade-fudge
Mad

Chokolade-fudge

11. april 2022
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Hjemmelavet chokoladefudge er en drøm for alle chokoladeelskere! Den bløde, chokolade-konfekt er supernem at lave og smager himmelsk. Prøv opskriften til julens konfektskål.
20 stk

Det skal du bruge til chokolade-fudge

  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g kondenseret mælk
  • 25 g smør
  • smør eller smagsneutral olie til formen
  • 50 g mørk chokolade

Chokolade-fudge

  1. Hak chokoladen groft, og kom den i en kasserolle sammen med kondenseret mælk og smør.
  2. Lad det smelte ved svag varme. Rør jævnligt, så det ikke sætter sig på bunden.
  3. Smør en ca. 19 x 19 cm stor form med smeltet smør eller olie - gerne én i plastik, så er den nemmest at trykke ud. Kom fudgemassen i formen, og stil den koldt i minimum 3 timer.
  4. Smelt 50 g chokolade, og fyld den i en lille fryse- eller sprøjtepose.
  5. Vend chokolade-fudge ud af formen, og dekorér den med smeltet chokolade.
  6. Lad chokoladen sætte sig i køleskabet.
  7. Skær fudgen i klodser; pak dem i papir, og opbevar dem køligt i op til 2 uger.

Læs mere om:

Læs også