Blomkålssalaten er som en moderne udgave af en klassisk kartoffelsalat, men frikadellerne er næsten, som de altid har været. Her får du opskriften på frikadeller med kold blomkålssalat
4 personer
Tid i alt 45 min
Det skal du bruge
500 g hakket svine- og kalvekød
1 løg
1 håndfuld bredbladet persille
2 æg
1 dl finvalsede havregryn
1 dl mælk
salt og peber
smør til stegning
Blomkålssalat
1 blomkål
2 dl tørrede grønne linser
125 g grønne bønner
1 rødløg
1 håndfuld frisk dild
1 håndfuld purløg
1 håndfuld bredbladet persille
65 g kapers
Dressing
2 dl cremefraiche 18 %
2 tsk. honning
1 spsk. dijonsennep
salt og peber
Til severing
godt brød, f.eks. rugbrød
Frikadeller med kold blomkålssalat
Frikadeller: Læg kødet i en skål. Pil og riv løget. Skyl og hak persille. Rør en fars af kød, løg, persille, æg, havregryn, mælk, salt og peber. Stil farsen på køl i 30 minutter.
Blomkålssalat: Fjern bladene fra blomkålen, og skyl den. Del blomkålen i mindre buketter, og kog dem i saltet vand i 3 minutter, til de er akkurat møre, men stadig har bid. Skyl de kogte blomkålsbuketter i iskoldt vand.
Skyl linserne i en sigte, og kog dem i letsaltet vand i 20 minutter. Lad de kogte linser køle af. Nip de grønne bønner, og halvér dem. Kog bønnerne i letsaltet vand i et par minutter, og lad dem køle af.
Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Skyl og hak dild, purløg og persille. Vend blomkål, linser, bønner, løg, krydderurter og kapers godt sammen.
Dressing: Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til. Vend dressingen i salaten, og stil den på køl indtil servering. Form frikadellerne, og steg dem i smør på en pande. Servér med blomkålssalat og brød.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.