Frisk pasta med laks og spinat
Mad

Frisk pasta med laks og spinat

27. september 2018
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Nogle gange er det simple bare bedst, og det er denne nemme pastaret et fremragende bevis på!
4 personer
Tid i alt 20 min

Det skal du bruge

  • 500 g fersk laksefilet
  • 1 løg
  • 1 spsk. smør
  • salt og friskkværnet peber
  • 250 g frisk spinat
  • 2½ dl piskefløde
  • skal og saft af ½ usprøjtet citron

Frisk pasta

  • 500 g friske lasagneplader
  • salt

Servering

  • 1 håndfuld skovsyre
  • skal af ½ usprøjtet citron
  • friskkværnet peber

Sådan laver du frisk pasta med laks og spinat

  1. Pil og hak løget fint. Steg det let i smør i en stor gryde.
  2. Fjern skindet fra laksefileten, og skær laksen i tern. Vend dem forsigtigt rundt i gryden, til de er gennemstegte. Krydr godt med salt og peber.
  3. Skyl spinaten, og vend den rundt i gryden, indtil den falder sammen.
  4. Hæld fløde ved, og lad saucen koge op.
  5. Tilsæt fintrevet citronskal og citronsaft, og smag til.
  6. Frisk pasta: Skær lasagne-pladerne i brede bånd. Kog dem i letsaltet vand i en gryde i ca. 8 minutter, og vend den kogte pasta sammen med laksespinat-blandingen.
  7. Servering: Pynt pastaretten med skovsyre, fintrevet citronskal og et godt drys peber, og servér.

Velbekomme!

Inspiration til andre opskrifter med laks

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også