Fetaost ristet i ovnen bliver let karamelliseret. Prøv det i en fyldig pastasalat med grillet kylling. Her får du opskriften på grillet kylling og pastasalat med bagte tomater
25 min4 personer
Tid i alt 50 min
DET SKAL DU BRUGE
4 kyllingebrystfileter
salt og friskkværnet peber
smør og/eller olivenolie til stegning
PASTASALAT
500 g cherrytomater
1 spsk. olivenolie
friskkværnet peber
150 g feta
400 g pastaskruer
100 g rucola
1 rødløg
HONNINGDRESSING
3 spsk. olivenolie
skal og saft af ½ usprøjtet citron
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
Opskrift - sådan laver du grillet kylling og pastasalat med bagte tomater
Tænd ovnen på 180°.
Skyl og fordel cherrytomaterne i et ovnfast fad, vend dem med olie og peber, og smuldr fetaost over. Bag det i ovnen i 25 minutter, til tomaterne er rynkede og fetaen gylden.
Kog imens pastaen efter anvisningen på pakken.
Dup kyllingefileterne tørre, og krydr med salt og peber. Steg dem på en (grill)pande i smør og/eller olie, og skær dem i skiver.
Pisk alle ingredienser til honningdressingen sammen i en skål, og vend den i den kogte pasta.
Skyl rucolaen. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Vend rucola, løg, bagte tomater og feta i pastablandingen. Top med skiver af kylling, og servér.
Madplaner til hverdagen
Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.