Den klassiske gulerodskage i en muffinversion med flot pynt. Så simpelt er det at gøre en helt traditionel kage til delikate, fine gulerodsmuffins, der smager mindst lige så lækkert, som de ser ud.
Lyder det overdrevet? Så må du jo selv prøve at bage de her gulerodsmuffins.
Opskrift - sådan laver du gulerodsmuffins
1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Skræl og riv gulerødderne groft. Slå æggene ud i en skål og pisk dem med sukkeret, til blandingen er cremet og råhvid. Pisk rapsolien i æggeblandingen.
3. Bland mel, bagepulver, natron og kanel og drys det i æggeblandingen under omrøring. Hak nødderne groft og vend dem i dejen med revet gulerod og rosiner.
4. Hæld dejen i muffinforme og bag dine gulerodsmuffins i ovnen i 20-25 min. Lad de færdigbagte gulerodsmuffins køle af på en rist.
5. Pisk flødeost, flormelis, vaniljesukker og smør til en ensartet creme. Kom cremen i en sprøjtepose og læg den på køl i ½ time.
6. Pynt dine gulerodsmuffins med creme, stjerner og et drys vanilje.
TIP: De flotte gulerodsmuffins er en rigtig fin værtindegave til en god veninde.