https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2012/12/1252-madplan/1252-mad-torsdag-copy-2.jpg
Mad

Hakkebøffer med rødbedesalat

27. december 2012
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens torsdagsopskrift er hakkebøffer med rødbedesalat. Få opskriften her

DET SKAL DU BRUGE

  • 600 g små kartofler
  • olivenolie
  • salt
  • hakket timian
  • 2 aflange rødbeder, ca. 400 g
  • 4 spsk. sherryeddike (eller balsamico)
  • 2 spsk. flydende honning
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt
  • 100 g feta
  • 50 g ristede mandler, hakkede
  • 400 g hakket oksekød
  • lidt olie til stegning
  • salt og peber

Skrub kartoflerne, og skær dem i terninger. Rist dem møre og gyldne i olie på en varm pande, krydr med salt og timian.
Skræl rødbederne, og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern. Bland eddike, honning og olie, og vend rødbederne med dressingen. Lad dem trække i 15 minutter. Smag til med salt, og anret dem toppet med brud af feta og ristede mandler lige inden servering.
Form imens kødet til 2 bøffer, og steg dem i lidt olie på en varm pande. Krydr med salt og peber.
Servér hakkebøfferne med kartofler og rødbedesalat.
Opskriften er til 2 personer

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Læs også