koteletter
Mad

Grillede koteletter med couscous og persillesalat

17. februar 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Madplan for uge 34: Ugens torsdagsopskrift er grillede koteletter med couscous og persillesalat. Få opskriften her
4 personer

KOTELETTER

  • 4 koteletter (svinekoteletter)
  • 1 spsk. solsikkeolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber

PERSILLESALAT

  • 1 lille bundt bredbladet persille
  • 1 lille bundt mynte
  • 2 fed hvidløg
  • saft og skal af ½ usprøjtet citron
  • ¼ dl olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

COUSCOUS

  • 300 g couscous
  • 400 g daddeltomater

Mellemøstligt tilbehør giver spræl til de grillede koteletter. Benyt lejligheden til at tænde op i havegrillen, hvis vejret er til det.

1. Persillesalat: Skyl og hak persille og mynte groft. Pil og hak hvidløg groft. Bland krydderurter og hvidløg med citronsaft og fintrevet citronskal, og tilsæt olivenolie. Rør persillesalaten sammen, og krydr med salt og peber.

2. Couscous: Tilbered couscous som anvist på pakken. Skyl og halvér tomaterne. Vend couscous sammen med halve tomat-er og persillesalat (gem lidt til at pynte koteletterne med).

3. Koteletter: Pensl koteletterne med olie, og steg dem 2-3 minutter på hver side i olie på en (grill)pande. Servér koteletterne med et drys persillesalat og couscoussalat som frisk tilbehør.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laks med sesampanering og lun asiatisk spidskålssalat - Få opskriften her

Læs også