koteletter
Mad

Koteletter med appelsinmarinerede gulerødder og boghvedekerner

7. marts 2022
Af: Marie Melchior
Foto: Line Falck
Ristet boghvede er utraditionelt, men lækkert tilbehør. Få opskriften på koteletter med appelsinmarinerede gulerødder og boghvedekerner her
3 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 svinekoteletter
  • 1 spsk. olivenolie + 1 spsk. smør til stegning
  • salt og friskkværnet peber

APPELSINMARINEREDE GULERØDDER

  • 500 g gulerødder
  • 1 fed hvidløg
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 kviste rosmarin
  • 1 usprøjtet appelsin

RISTET BOGHVEDE

  • 2½ dl boghvedekerner
  • 4 spsk. olivenolie
  • saft af 1 appelsin
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 bundt dild

Opskrift - sådan laver du koteletter med appelsinmarinerede gulerødder og boghvedekerner

1. Appelsinmarinerede gulerødder: Skræl og flæk gulerødderne. Fordel dem på en bageplade med bagepapir. Rør presset hvidløg sammen med olie, salt, peber, hakket rosmarin og revet appelsinskal, og hæld det over gulerødderne. Bag dem møre i ovnen ved 200° i 20-25 minutter. Pres appelsinsaft ud over dem.

2. Ristet boghvede: Kog kernerne i rigeligt vand i 10 minutter. Skyl dem i koldt vand, og dup dem tørre i et viskestykke. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem sprøde i ovnen ved 200° i 10 minutter. Afkøl let, og vend dem med olie, appelsinsaft, salt, peber og hakket dild.

3. Koteletter: Steg koteletter i olie og smør på en pande. Krydr med salt og peber. Servér med gulerødder og boghvedekerner.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kyllingelår med rosmarin og ovnstegte kartofler - Få opskriften her

Læs også