Madplan
Uge 46
Uge 45
Uge 44
Sådan laver du en madplan
Er du garvet ud i madplaner eller skal du først til prøve kræfter med det? Uanset hvad kan du finde masser af inspiration her på siden.
Når du skal lave en madplan, skal du selvfølgelig tænke over, hvad du og dine medspisende godt kan lide, og om der er nogle allergier eller kostretninger, der skal tages hensyn til.
Sørg også for, at madplanen er varieret, så der f.eks. ikke er kylling på menuen hver dag – så er det lidt mere spændende at sætte sig til bords. Mange kan også godt lide at have en vegetarisk dag om ugen.
Benytter du madplanen herover, skal du ikke tænke så meget. Vi har nemlig sørget for at sammensætte en madplan, der er nem, lækker og varieret, så du både får kød, fisk og vegetarmad hver uge. Derudover tager den udgangspunkt i sæsonens råvarer, så du både spiser billigere og mere klimavenligt.
Fordele ved en madplan
Den største fordel ved en madplan må være, at du slipper for at rende ind og ud af supermarkeder. Du kan nemlig nøjes med at handle én gang til ugens fem hverdagsmåltider. Den tid, du sparer, kan du i stedet for bruge på din familie.
Udover tid, sparer du også penge. Vi ender nemlig ofte med at købe mere, end vi har brug for, når vi handler.
Når du køber ind til alle ugens dage, kan du bedre se, hvor mange løg, tomater og svampe, du får brug for, og så ender du ikke med at købe alt for mange spildvarer, der ender med at blive for gamle i køleskabet. Madplanen er med til at mindske madspild, og det er vi vilde med!