pita pizza
Mad

Pita-pizza med pesto, serranoskinke og friske figner

2. marts 2022
Af: Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Her får du opskriften på pita-pizza med pesto, serranoskinke og friske figner. Hverdagsaftner kræver indimellem et måltid, der er ekstra nemt at tilberede (køb evt. 1 glas færdiglavet grøn pesto). Du kan også toppe de små pizzaer med tomatsauce og mozzarella.
4 personer
Tid i alt 35 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 6 pitabrød
  • 2 kugler frisk mozzarella (i alt 250 g)
  • 12 skiver serranoskinke
  • 4 friske figner
  • 50 g rucola 

GRØN PESTO (dobbeltportion)

  • 2 potter basilikum
  • 1 dl olivenolie
  • saft af ½ citron
  • 50 g pinjekerner
  • 50 g cashewnødder
  • 25 g parmesan
  • salt

Sådan laver du nem pita pizza

  1. GRØN PESTO: Blend basilikum, olivenolie og citronsaft i en minihakker eller foodprocessor, til du får en helt glat grøn olie. Rist pinjekerner og cashewnødder let gyldne på en tør pande, og riv parmesan fint. Tilsæt kerner, nødder og parmesan, og blend igen, til du opnår den ønskede konsistens. Smag til med salt. Opbevar pestoen på køl.
  2. Tænd ovnen på 175°. Flæk pitabrødene i 2, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir med den grove side (indersiden) opad. Smør brødene med pesto. Fordel mozzarella i mindre stykker over. Bag pizzaerne i ovnen i 15 minutter, til de er sprøde, og osten er let gylden. Top pizzaerne med skinke, skiver af figner og rucola, og servér straks.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Læs også