1. Bland mel, oregano og parmesan i en skål. Skær smør i tern, og smuldr det i melblandingen. Saml dejen med æggeblommen. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30 minutter. Rul dejen ud. Læg den i en smurt tærteform.
2. Fyld: Pisk æg, fløde, salt og peber sammen. Hæld æggeblandingen over tærtebunden i formen. Drys med skinke og revet ost. Bag tærten i en 200° varm ovn i 25 minutter.
3. Avocadosalat: Rist pinjekerner på en tør pande. Snit rødkål og julesalater fint. Skær skrællen af appelsinerne, og skær dem i fileter uden hinder. Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Vend rødkål og julesalater sammen med appelsinfileter, avocado og klippet purløg. Vend olie, salt og peber i salaten, og drys med pinjekerner. Servér som tilbehør til quichen.
TIP: Brug evt. en færdig tærtedej til quiche lorraine fra køledisken i supermarkedet.