Dejlig frisk og enkel suppe med sødlig smag af ærter. Smager bedst kold, men kan spises varm eller lun. Brug en lille mælkeskummer til at lave mynteskummet. Den fås ganske billigt og er uundværlig til mange ting.
4 personer
DET SKAL DU BRUGE
300 g friskbælgede ærter
2 nye løg i fine terninger
1½ spsk. let olivenolie
2-3 dl hønsebouillon
2 dl mælk
2 spsk. friske myntebladesalt
peber
Kold ærtesuppe med mynteskum
Bælg ærterne. Hak løgene fint. Svits dem let i olien. Kom ærterne i, og lad dem simre i 4 minutter. Tilsæt den varme bouillon og 1 dl af mælken. Lad det koge i 5 minutter. Tag gryden af varmen, og blend suppen helt fint. Smag suppen til med salt og lidt peber. Køl den helt af i køleskab.
Skyl og hak mynten, og hæld mælken over. Lad det trække i 1 time. Si det.
Lige før servering: Varm mælken op til ca. 80° (den må ikke koge). Pisk den til skum med en lille mælkeskummer eller blenderstaven. Servér den kolde suppe i små skåle med en skefuld skum på toppen.
TIP: Kog ikke ærterne for meget, så går det både ud over smagen og den grønne farve.