Det tager cirka 1½ til 2 timer plus gennemløbstid (5-7 timer) at lave æblegelé. Opskriften er til 10-12 små glas.
TIP: Lav en saftpose af et hårdt opvredet klæde, der er helt fri for rester af sæbe og skyllemiddel. Hæng stoffet som en hængekøje på benene af en omvendt spisebordsstol. Kom æblemosen i "posen" med en skål under så saften opsamles.
Der er nogle faldgruber, man skal være opmærksom på, når man laver gelé, for i nogle tilfælde vil den ikke stivne. Det kan skyldes forskellige ting, såsom at geléen ikke har kogt længe nok, at der ikke er tilsat nok sukker eller at æblerne er overmodne og dermed ikke indeholder nok mængder pektin. Heldigvis kan du nemt komme omkring det, hvis din gelé ikke har sat sig på køl.
Du kan nemlig fint varme geléen op igen i en gryde og tilsætte lidt sukker sammen med et geleringsmiddel, der indeholder pektin. Den slags finder du i supermarkedet.
Læs mere om: