Opskrift på Medisterfrikadeller med lun kartoffelsalat
Mad

Medisterfrikadeller med lun kartoffelsalat

12. december 2019
Af: Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Lav nemme og lynhurtige frikadeller af medisterfars, som blot skal steges på panden. Her får du opskriften på medisterfrikadeller med lun kartoffelsalat.
30 min4 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 500 g medisterpølse
  • 2 spsk. smør til stegning

Lun kartoffelsalat:

  • 1 kg kartofler
  • 1 løg
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dl æblecidereddike
  • Salt og peber
  • 1 spsk. Sukker
  • 2 tsk. Dijonsennep
  • 25 g smør
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Opskrift – sådan laver du medisterfrikadeller med lun kartoffelsalat

  1. Lun kartoffelsalat: Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er møre. Lad dem køle lidt af, og pil skrællen af. Skær kartoflerne i grove tern.
  2. Pil løget, og skær det i tynde skiver. Bring det i kog i en gryde sammen med bouillon, eddike, salt og peber. Lad gryden simre i 5 minutter, til løgene er helt møre.
  3. Tilsæt sukker, sennep og smør, og rør rundt. Vend kartoffeltern i gryden. Hold kartoflerne lune, mens du steger medisterfrikadellerne.
  4. Smelt smør på en pande, og pres små frikadeller ud på panden fra medisterpølsen. Steg dem gyldne på alle sider. Servér med kartoffelsalat drysset med persille.

Madplaner til hverdagen

Mangler du inspiration til hverdagsmaden? Se vores madplaner, uge for uge: Feminas madplan.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også