Lækker og nem nytårssnack på sort fad, på et pyntet nytårsbord.
Mad

Nem nytårs snack: Hummersnacks med avocadocreme

21. december 2021
Af: Julie Hey
Foto: Betina Hastoft
Lav hummersnacks med avocadocreme som nem og lækker appetizer til nytårsmenuen. Den her opskrift er en del af en komplet nytårsmenu med wow-effekt – den finder du nederst.
Tid i alt 15 min

HUMMERSNACK

  • 4 stykker godt brød
  • smør til stegning
  • 12 jomfruhummerhaler (fra forret, se nederst i opskriften)
  • skal af 1 usprøjtet citron
  • rød skovsyre

AVOCADOCREME

  • 1 moden avocado
  • 1½ spsk. cremefraiche 18 %
  • saft af 1 usprøjtet citron
  • salt og friskkværnet peber

Hummersnacks med avocadocreme

  1. AVOCADOCREME: Halvér avocadoen, og fjern stenen. Mos avocadokødet i en skål, og smag til med cremefraiche, citronsaft, salt og peber.
  2. Udstik brødet i 12 små cirkler, og smør dem med lidt smør på begge sider. Rist brødene gyldne på en pande, og læg dem på en rist. Rist hummerhalerne på panden i 3-4 minutter.
  3. SERVERING: Smør brødene med avocadocreme, og top med hummerhaler, fintrevet citronskal og skovsyre.

TIP: Til velkomstsnacken til nytår skal du bruge jomfruhummerhalerne fra forretten, så start evt. med at lave den. Find opskriften på forretten via linket her:

Denne ret er en del af en komplet nytårsmenu bestående af forret, hovedret, dessert, hjemmelavet slik, kransekage og cocktails.

Læs også