Jeg har bagt rødbederne i ovnen, men hvis du synes, det er lettere at koge dem, så gør det. Fedtenergiprocenten er høj, fordi det er tilbehør, og salaten er beregnet som en del af et måltid.
30 min4 personer
Tid i alt 1 t og 0 min
Det skal du bruge
750 g rødbeder
150 g bacon i tern
2 æbler
1 håndfuld bredbladet persille
Salt og peber
50 g soltørrede blåbær (kan erstattes af soltørrede tranebær)
50 g parmesanost
Opskrift - sådan laver du
Tænd ovnen på 200 grader.
Skrub rødbederne fri for jord, tør dem og pak dem ind i stanniol.
Læg rødbederne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 45 min., hvis de er store. Er de små, er 30 min. måske nok.
Tag rødbederne ud, pak dem op og skræl skindet af, mens de endnu er varme.
Skær rødbederne i mundrette stykker og afkøl dem.
Læg bacon på en bageplade med bagepapir. Mens ovnen stadig er varm, steges baconen i ovnen i ca. 8 min., til den er sprød.
Halver æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i tynde både.
Vend rødbeder med bacon, æble og hakket persille. Krydr med salt og peber, og drys soltørrede blåbær og friskhøvlet parmesanost over.